Bøtø-sagen

Overblik: Her er, hvad vi ved om Bøtø-sagen

Efter 25 år blev en mand arresteret og sigtet for at stå bag den forbrydelse i 1999, hvor en dengang 11-årig pige blev voldtaget og forsøgt dræbt. Folketidende giver dig her et overblik over, hvad der er sket i sagen - og hvad der kommer til at ske fremadrettet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Onsdag den 19. december blev en 56-årig mand fra Falster anholdt i den 25 år gamle sag, hvor en 11-årig pige i 1999 blev voldtaget og forsøgt dræbt i Bøtø.

Dagen efter blev manden fremstillet i grundlovsforhør, hvilket endte med, at han blev varetægtsfængslet.

Den sigtede nægter sig skyldig.

"En normal familiefar"

Sagen har påvirket lokalsamfundet igennem årene, og Folketidende talte med nogle af dem:

Lokale husker tydeligt Bøtø-sagen: - Det var jo forfærdeligt | folketidende.dk

Vi har desuden været i kontakt med et ægtepar, der bor tæt på den formodede gerningsmand.

De fortæller, at de har haft et indtryk af ham som "en normal familiefar".

- Aldrig i livet havde jeg forestillet mig, at det kunne være ham. Vi er chokerede, siger manden.

Du kan læse vores interview med dem her: Bøtø-sagen: Ægtepar dybt chokeret over varetægtsfængslingen af 56-årig mand fra Falster | folketidende.dk

(Artiklen fortsætter under billedet)

Et lettet hjerte

Arkivfoto: Claus Hansen

I sidste ende var den ny teknik til at analysere DNA, der førte til anholdelse af den 56–årige mand. Det var sågar DNA fra en i hans nærmeste familie, der var med til at føre til hans anholdelse, hvilket du kan læse mere om HER.

Lars Hovgaard, der er redaktør her på Folketidende, har fulgt sagen i mange år, og du kan se og læse hans analyse af sagen og dens opklaring ved at klikke HER.

Vi talte også med Bent Isager-Nielsen, der i mange år stod i spidsen for politiet rejsehold, der kunne fortælle om den nye DNA-metode. Det kan du læse HER.

En af de personer, der var til stede i retten i Nykøbing, var tidligere kriminalinspektør Bent Jørgensen, der ledte efterforskningen af sagen dengang.

- Nu er mit hjerte lettet. Der var tre sager i mine over 40 år i dansk politi, som gjorde særligt indtryk på mig, og det her er den eneste af dem, som ikke var opklaret, siger han.

Du kan læse resten af interviewet med ham HER.

Navneforbud overtrådt

I forbindelse med varetægtsfængslingen nedlagde retten et navneforbud, der gør det ulovligt at dele informationer, som gør det muligt at identificere den sigtede.

Det har dog ikke holdt ukendte gerningsmænd tilbage. Det er tidligere kommet frem, at der har været delt løbesedler med informationer om den 56-årige rundt i Nykøbing. Det kan du læse mere om HER.

Derudover har en person brudt navneforbuddet ved at dele informationer på nettet, som politiet er i fuld gang med at undersøge. Det kan du læse mere om HER.

Fremtiden

Den 56-årige anholdte mand skal nu sidde varetægtsfængslet frem til marts, hvor retten igen skal tage stilling til, om han fortsat skal sidde varetægtsfængslet.

Nu skal forholdene om sagen igen undersøges, uden at den sigtede kan påvirke efterforskningen.

Hvis Anklagemyndigheden så vurderer, at der er grundlag for, at han kan dømmes, vil de rejse tiltale mod ham.