Annonce
112

Pistolmand skød fængselsbetjent i benet fra klos hold

Fængselsbetjenten var et tilfældigt offer i en konflikt med banden Black Army, lyder det i Retten i Svendborg.

Det var en meget tidspresset fængselsbetjent, der en sommeraften klokken 22:44 sidste år skyndte sig til sit arbejde i Nyborg Fængsel.

Han havde kun ét minut til at nå ind på sin fængselsafdeling, der primært huser bandemedlemmer fra Bandidos.

Men han nåede aldrig på arbejde den 12. juli.

- Da jeg bliver skudt første gang i benet, går gerningsmanden direkte over til mig og retter pistolen fra klos hold mod mit ben og skyder igen, fortæller den 36-årige fængselsbetjent tirsdag i Retten i Svendborg.

Kort inden overfaldet stod den intetanende fængselsbetjent med hovedet begravet i sin telefon foran fængselsporten.

- Jeg hører en lyd bag mig, og jeg vender mig om, forklarer fængselsbetjenten fra vidneskranken.

- Der står en mand, som læner sig op ad bilen. Han sigter på mig med en pistol, siger han.

Den maskerede gerningsmand beordrede manden til at lægge sig ned på asfalten.

- Jeg bliver ret hurtig klar over, hvad der sker. Jeg vidste godt, at der havde været uro på en afdeling, jeg overhovedet ikke havde noget at gøre med, fortæller den 36-årige.

Ifølge fængselsbetjenten havde fængslets afdeling med indsatte fra banden Black Army og Loyal To Familia oplevet problemer i tiden inden overfaldet.

Det er to bandemedlemmer fra Black Army, der ifølge et anklageskrift er tiltalt for overfaldet, der efter alt at dømme ved et tilfælde gik ud over netop denne fængselsbetjent.

Betjenten troede i første omgang blot, at han skulle trues med pistolen, så han kunne videregive en besked, fortæller han i retten.

- Jeg mærker ikke, at jeg bliver ramt, men jeg falder ned mod asfalten. Jeg bliver chokeret og for alvor bange, siger den 36-årige.

To gange blev han skudt i benet, før gerningsmanden sammen med en anden mand flygtede fra stedet i en bil. Det sidste skud gik igennem begge hans ben.

- Det er mest nerveskader, der præger mig. Jeg har et meget stift ben, så jeg går med en støttestrømpe. Ellers kan mit ben ikke fungere, forklarer betjenten om sine fysiske mén efter overfaldet.

I dag lider fængselsbetjenten af posttraumatisk stress. Han har ikke været tilbage på arbejdspladsen siden overfaldet.

Og det kommer han aldrig til, fortæller han i retten. Og den vurdering bakkes op af mandens egen læge, oplyser anklager Kirsten Flummer under tirsdagens retsmøde.

En 21-årig og en 35-årig mand er tiltalt for det voldsomme overfald. Begge nægter sig skyldige.

Annonce
112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Annonce
Annonce
Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag