Politi må bruge magt: Men ikke for hårdt eller som straf

Videooptagelser fra en politiaktion på fristaden Christiania, hvor en kampklædt betjent giver en kvinde et skub, så hun falder bagover, har vakt opsigt og diskussion om, hvornår politiet har ret til at anvende magt.

Og det er der et helt entydigt svar på, lyder det fra juridisk kyndige: Kun når det er absolut nødvendigt.

Forsvarsadvokat og tidligere mangeårig underviser i jura ved Københavns Universitet Michael Bjørn Hansen har tidligere skrevet en bog med titlen "Hvad Må Politiet?".

- Det vil sige, at hvis det er nødvendigt i forbindelse med anholdelse af en person eller for at beskytte politiet selv eller andre, så må de gerne bruge magt.

- Men kun i det omfang, at der er en konkret begrundelse, siger Michael Bjørn Hansen.

Ifølge lektor i strafferet Trine Baumbach fra Københavns Universitet vil det altid bero på en konkret vurdering.

- Er man i gang med at eftersætte en bevæbnet bankrøver, eller er det en ordensforstyrrende, men fredelig sit down-strejke?

- Hvordan udvikler situationen sig, og hvor farlig er den. Kan man trække sig lidt tilbage og dermed dæmpe gemytterne, eller er man tvunget til at gennemføre aktionen?, siger hun.

Flere medier har gengivet videooptagelser af episoden på Christiania, som også bliver diskuteret på sociale medier.

Episoden opstod, da politiet ville anholde fire formodede hashhandlere på fristaden. Det fik ifølge politiet op mod 100 personer til at gå til angreb. Seks betjente blev ramt af sten.

På videoen kan man se, hvordan en betjent under tumulten skubber den kjoleklædte og ubevæbnede kvinde hårdt i brystet, så hun falder bagover ned i en cykel, der ligger på jorden.

Lørdag er kvinden blevet varetægtsfængslet til 27. juni for at kaste sten på politiet.

Trine Baumbach udtaler sig ikke om den konkrete episode. Men hun siger generelt, at kriterierne for magtanvendelse altid gælder.

- Men hvis en situation udvikler sig kaotisk, så er det klart, at en betjent ligesom alle andre har ret til at forsvare sig selv mod et angreb og dermed udøve nødværge uafhængigt af selve aktionen, siger hun.

Politiet kan gribe til forskellige former for magtanvendelse. De kan tage fysisk fat i folk, bruge knippel, bruge peberspray eller i sidste ende pistol.

Ifølge Michael Bjørn Hansen gælder den hovedregel, at politiet altid skal vælge det mest lempelige, og at det skal stå mål med situationen.

- Og de kan på ingen måde tillade sig at straffe folk.

- En embedsmand må ikke være personligt ophidset eller have subjektive grunde til at gøre noget. De skal altid vælge det blidest mulige, siger han.

Kvinden er som nævnt varetægtsfængslet i sagen. Hvad angår betjentens adfærd bliver den efterforsket af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der på et senere tidspunkt skal afgøre, om han skal retsforfølges for skubbet.