Annonce
112

Politiet lover at udvise konduite over for traktordemo

Afgang fra Københavnsvej 282 Roskilde som et af de tre mødesteder på Sjælland. Landmænd i traktor-optog kører til demonstration i København, lørdag den 21. november 2020. Demonstrationen er imod "magtmisbrug, manglende respekt for grundloven, demokratisk underskud - og for folkestyret!". Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Politiet er klar til at slå ned på hærværk og lignende. Men mindre overtrædelser mødes med konduite.

Lørdag samles demonstranter i København og Aarhus - hundredvis møder op i traktorer - for at demonstrere. Og meldingen fra København er kort efter klokken 10, at de første traktorer er ankommet til hovedstaden.

- Lige nu er den første gruppe ved Grønningen. Vi fører dem ind i grupper, så trafikken bliver generet mindst muligt, siger politiinspektør Tommy Laursen fra Københavns Politi

Grønningen ligger ganske nær Langelinie, som er demonstranternes samlingssted.

Demonstranterne er drevet af utilfredshed med myndighedernes håndtering af coronasituationen - herunder håndteringen af coronasmitte på landets minkfarme.

Politiinspektøren fortæller, at omkring 500 traktorer ventes at deltage i lørdagens demonstration i København. Han siger desuden, at politiet vil udvise den nødvendige konduite i forbindelse med mindre lovovertrædelser.

- Det helt overordnede formål er, at de skal have mulighed for at gennemføre denne her grundlovssikrede demonstration. Som ved alle andre demonstrationer er det vigtigste for os at få afviklet den i god ro og orden, siger politiinspektøren.

En del af traktorerne krydsede tidligt lørdag Storebæltsbroen. 86 var tilmeldt den gruppe, som skulle ankomme vestfra. Resten af traktorerne er i løbet af formiddagen mødtes forskellige steder øst for Storebælt og har sat kursen mod hovedstaden.

Ifølge demonstrationens hjemmeside er 850 traktorer tilmeldt. En del af disse vil søge mod Aarhus, hvor demonstrationen altså også vil udspille sig.

Traktorer må umiddelbart ikke færdes på offentlig vej, medmindre der er tale om arbejdskørsel. Og traktorkørslen i hovedstaden vil derfor i udgangspunktet være et brud på færdselsloven.

Men umiddelbart er der ikke lagt op til, at demonstranterne bliver mødt med en bøderegn.

- Når vi har andre demonstrationer, så oplever vi nogle gange lovbrud. Nogle af de lovbrud gør vi noget ved, og andre gør vi ikke noget ved, siger Tommy Laursen.

Ifølge politiinspektøren er det for eksempel lovovertrædelser som hærværk og andet, der kan skade andre, som politiet vil slå ned på.

- Det er ikke noget vi forventer, og over for andre mindre lovbrud, der vil vi udvise den fornødne konduite, siger han.

Budskabet fra Tommy Laursen er med andre ord, at lørdagens demonstration er en demonstration på lige fod med andre demonstrationer. Og politiet skal være forberedt på, at der kan komme straffesager, hvor der skal føres beviser. Også selv om det ikke er forventningen, at det vil ske.

- Vi er til stede med video og droner og alt mulig andet, som vi er det til andre demonstrationer. Vi vil dokumentere, hvad der sker, så vi efterfølgende om nødvendigt kan benytte det til strafferetlig forfølgning.

  • Nils Meilvang
    Afgang fra Københavnsvej 282 Roskilde som et af de tre mødesteder på Sjælland. Landmænd i traktor-optog kører til demonstration i København, lørdag den 21. november 2020. Demonstrationen er imod "magtmisbrug, manglende respekt for grundloven, demokratisk underskud - og for folkestyret!". Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Her holder børnene fri store bededag