Annonce
112

Politiet søger vidner til voldtægt ved motorcykeltræf

Fyns Politi beder om hjælp til opklaring af et seksuelt overgreb og offentliggør nu et detaljeret kort over pladsen til det motorcykeltræf i Tusindårsskoven i Odense, hvor den 17-årig pige blev voldtaget.

Overgrebet fandt sted fredag 16. august mellem klokken 22 og 23 i et krat ved en grusvej, kort efter pigen havde været på toilettet.

-Vi håber, at kortet kan hjælpe eventuelle vidner med at huske, hvor de var, og hvad de eventuelt så omkring det tidsrum, hvor overgrebet fandt sted, siger vicepolitikommissær Carsten Mogensen.

Politiet har indtil nu kun modtaget få henvendelser i sagen og håber, at kortet vil få flere vidner til at henvende sig.

- Vi vil selvfølgelig gerne høre, hvis nogen har set de to mænd i nærheden af pigen - eller måske set dem følge efter hende. Vi har brug for alle de øjne, der kan have set noget, siger Carsten Mogensen.

Ifølge politiet blev pigen fundet med benklæderne delvist aftaget, og de personer, som fandt hende, bragte hende til et madtelt, hvor hun kom til bevidsthed.

Den 17-årige pige blev undersøgt på Center For Voldtægtsofre i Odense, hvor lægerne konstaterede, at hun havde lettere skader efter vold.

Pigen arbejdede som medhjælper i et madtelt på festivalpladsen. Hun har fortalt politiet, at hun blev overfaldet af to mænd.

Pigen har forklaret om de to gerningsmænd, at de ikke var lige høje, og at de begge talte dansk. Den ene forekom at have en hæs stemme, og i hvert fald en af mændene bar formentlig en læderjakke eller en lædervest.

Under overfaldet blev pigen skubbet eller kastet ind i noget krat ved grusvejen. Hun fik en tøjgenstand puttet i munden, så hun ikke kunne skrige op. Derefter forbrød den ene mand sig seksuelt imod hende, mens den anden holdt hende fast.

Kortet viser blandt andet, hvor den toiletvogn, den 17-årige pige benyttede umiddelbart inden overfaldet, var placeret. Stedet, hvor selve overgrebet skete, og hvor pigen efterfølgende blev fundet, er markeret med en stjerne.

Bestyrelsen og de 11 fynske MC-klubber, der arrangerer Fyns MC Festival, tager afstand fra det grove sexovergreb.

/ritzau/

Annonce
112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

112

Evakuerede beboere: Brand brød ud i lejlighed

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune advarer efter cyberangreb: Cirka 1400 borgeres data kan være lækket

Lolland

Fra VM i Qatar til Maribo: Du får et bedre og mere lykkeligt liv

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

112

Evakuerede beboere: Brand brød ud i lejlighed

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Samfund

Aggressiv modreaktion: - Det ligner en grim skilsmisse

Lokal nyt

Taget på fersk gerning: Forsøgte at liste ud af supermarkedet

112

Kørte 175 km/t i 90-zone

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Trafik

Efter stort tog-kaos: Opløftende melding fra DSB

Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Politik

Fik nej til nyt partinavn

Annonce
Annonce
Lolland

Dinosaur forsvundet på vej til Knuthenborg

112

Ung mand hjalp Islamisk Stat og straffes med fire år

Indland

Kronprins Christian er blevet student

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen