Annonce
112

Rocker dømt for stort våbenarsenal

En 35-årig rocker fra HA er idømt lang straf for at ligge inde med 18 skydevåben i en garage på Amager.

Tre år og seks måneders fængsel.

Sådan lyder dommen til en 35-årig mand, der tidligere i år havde 16 pistoler, en revolver og en maskinpistol liggende i en garage på Amager, da ordensmagten kiggede forbi.

Den lille kortklippede mand af asiatisk afstamning virkede ikke tynget af sagen, da han onsdag blev ført smilende ind i retslokalet i Københavns Byret, der var tætpakket med hans venner og pårørende.

- Fedt I kom, grinede han til flokken og erklærede sig herefter villig til at tilstå våbenlageret.

Den 35-årige er såkaldt prospect i Hells Angels, men våbenlagret havde ikke noget med hans tilknytning til rockergruppen at gøre, bedyrede han.

- Det er noget, jeg har samlet over en lang årrække. Jeg er fascineret af våben, det er sådan en slags hobby, jeg tilegnede mig i militæret, sagde han.

Rockeren har tidligere været sergent i hæren i midten af 1990'erne.

Ud over våbnene fandt politiet også en stribe forskellige hælervarer i garagen - både tøj, cremer og medicin, der stammede fra tyverier.

Også dette erkendte rockeren, men hans velvilje i sagen var alligevel ikke nok til at få straffen ned på det niveau, hans forsvarer krævede.

- Jeg mener, at straffen bør ligge mellem halvandet og to års fængsel, sagde forsvarsadvokat Frank Wenzel, før dommer Henriette Sartvin trak sig tilbage.

Da hun kom ud igen, var det med meldingen om, at anklagerens krav på tre år og seks måneders fængsel blev resultatet.

- Det er en meget stor samling våben, der vel kan karakteriseres som et våbenlager, sagde hun i forbindelse med dommen.

Den dømte er tidligere straffet for tyverier, men ikke tidligere for sin påståede våbeninteresse.

ritzau/

Annonce
112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

112

Kørte 160 km/t i 90-zone

Annonce
Annonce
Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Lokal nyt

Barneliget på Fejø: Nu oprulles hele sagen

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokal butikschef nomineret: Oliver kan vinde stor pris

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

Guldborgsund

Scandlines-ansatte slipper for skat

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?