Skoleleder vinder sag om erstatning efter elev tog halsgreb

En tidligere ansat ved et socialpædagogisk opholdssted i Nordvestjylland har ret til erstatning for vold på jobbet.

Det har Højesteret tirsdag slået fast. Dermed er afgørelsen fra by- og landsretten blevet underkendt.

Her henholdt man sig til en skærpet praksis fra Erstatningsnævnet, der i 2014 besluttede, at sager om vold på jobbet skal politianmeldes inden 72 timer efter hændelsen.

Men denne skærpede praksis var uden lovhjemmel, konkluderer Højesteret.

Det var en 14-årig elev, der i marts 2014 tog halsgreb på kvinden, som fungerede som skoleleder.

Danmarks Lærerforening har ført sagen på vegne af den 44-årige kvinde.

Foreningens formand, Anders Bondo Christensen, er tilfreds med afgørelsen i sagen, som han kalder principiel.

- Vi havde et medlem, som var kommet i klemme i forhold til, at hun havde fulgt retningslinjerne på arbejdspladsen. Når hun overholdt dem, betød det, hun ikke kunne få erstatning. Det var klart utilfredsstillende, siger lærerformanden.

Han henviser til, at det pågældende opholdssted havde en politik om, at der som udgangspunkt ikke skulle ske politianmeldelse, fordi det kunne sætte tillidsforholdet til de anbragte over styr.

- Nu har vi så en principiel afgørelse, der slår fast, at hun har ret til erstatning, og at Erstatningsnævnet ikke bare kunne skærpe reglerne af egen drift, siger Anders Bondo Christensen.

Foreningens advokat, Søren Kjær Jensen, vurderer, at afgørelsen fra Højesteret vil få betydning for andre, der har fået afslag på erstatning, fordi en skade ikke blev politianmeldt inden for tre døgn.

- Der vil være en del sager, som Erstatningsnævnet har afvist med en forkert begrundelse. De sager må nævnet nu skulle kigge på igen og finde ud af, om det pågældende voldsoffer måske skal have anerkendt retten til erstatning, siger han.

Og det er netop, hvad Erstatningsnævnet har tænkt sig at gøre, lyder det fra nævnets formand, landsdommer John Lundum.

- Dommen fra Højesteret giver en afklaring, som vi hilser velkommen. Vi vil nu gennemgå en række afgørelser truffet efter 2014 og se, om nogle af dem skal tages op til fornyet behandling, siger han.

Hvor mange sager, det drejer sig om, har han ikke overblik over.

Den 44-årige kvinde, der fik medhold i Højesteret, har efterfølgende fået stillet diagnosen posttraumatisk stress og er ikke længere på arbejdsmarkedet.