Annonce
112

Slovak overfaldt Papes kæreste: Vil have ændret udvisning

Retten har onsdag taget hul på en sag om et voldeligt overfald på tidligere justitsminister Søren Pape Poulsens (K) forlovede, Josue Vasquez. (Arkivfoto) Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

En udvisning fra Danmark kan få betydning for slovaks job som advokat, hævder hans forsvarer i Højesteret.

Hvad der skulle have været en festlig aften i det københavnske natteliv, er nu endt som en sag hos landets øverste retsinstans, Højesteret.

Retten har onsdag taget hul på sagen, der omhandler et voldeligt overfald på tidligere justitsminister Søren Pape Poulsens (K) forlovede, Josue Vasquez.

Overfaldsmanden er en 35-årig slovakisk advokat, der var i København i forbindelse med VM i ishockey, der blev holdt på dansk grund.

Både i byretten og landsretten er manden blevet dømt, men han har fået tilladelse til at anke til Højesteret, hvor han går efter at få en mildere straf.

Dommerne i både by- og landsret har nemlig idømt ham en udvisning med et indrejseforbud i seks år, og det kan hindre ham i at udføre sit arbejde som advokat, hævder hans forsvarer, Erbil Kaya.

Slovakken blev i landsretten idømt 30 dages fængsel, mens han i byretten fik 40 dages fængsel.

Manden bor med sin kone og tre børn i Warszawa, hvor han er medejer af et advokatfirma.

- Det kan ikke udelukkes, at der oprettes afdelinger i Danmark, eller at han får klienter i Danmark, siger Erbil Kaya onsdag i Højesteret og tilføjer:

- Det er ikke helt utænkeligt med den stilling og uddannelse, han har, at det kan have betydning for hans erhvervsudøvelse.

Det var natten til den 17. maj sidste år, at slovakken i byen mødte Josue Vasquez, Pape Poulsens kæreste, som endte med, at Josue Vasquez blev slået i ansigtet.

Manden har for længst udstået sin straf og er heller ikke til stede i retten onsdag. Heller ikke Josue Vasquez eller kæreste Søren Pape Poulsen er mødt op.

Slovakken, der hedder Branislav Gvozdiak, har tidligere udtalt til Politiken, at han agter at gå videre med sagen, hvis Højesteret gentager udvisningsdommen.

Det er usædvanligt, at sager om vold i nattelivet ender hos Højesteret.

Erbil Kaya understreger efter retsmødet over for Ritzau, at han ikke med sikkerhed ved, hvorfor Procesbevillingsnævnet har givet anketilladelse til Højesteret i, hvad der ligner en banal sag om et slagsmål i nattelivet.

- Vi har med en profileret sag at gøre, som godt kan have betydet, at de principielle problemstillinger i sagen er blevet gjort mere synlige, siger han.

Her peger Erbil Kaya på, at retspraksis normalvis siger, at man får en betinget straf, når man ikke tidligere er straffet, i sager om knytnæveslag i nattelivet.

Når Procesbevillingsnævnet giver anketilladelser, begrunder nævnet aldrig afgørelsen.

Sagen er blevet belyst heftigt i medierne, og daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blandede sig også.

- Rystet over, at Søren Papes samlever, Josue Medina Vasquez, er blevet udsat for en hadforbrydelse, skrev han blandt andet på Twitter.

Slovakken var også sigtet for at have haft et homofobisk motiv, men den sigtelse blev senere droppet.

Højesteret afsiger dom onsdag i næste uge.

  • Josue Medina Vasquez
    Retten har onsdag taget hul på en sag om et voldeligt overfald på tidligere justitsminister Søren Pape Poulsens (K) forlovede, Josue Vasquez. (Arkivfoto) Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Annonce
Annonce
Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag