Annonce
112

Spiritussigtet buschauffør stoppet af passagerer i Aarhus

Politiet ønsker ikke at oplyse, hvor høj buschaufførens promille var, da han tirsdag blev anholdt for at køre bus i alkoholpåvirket tilstand. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En 49-årig buschauffør er sigtet for spirituskørsel, efter han tirsdag kørte usikkert rundt i Aarhus midtby.

En 49-årig buschauffør i Aarhus skabte tirsdag eftermiddag fare for sig selv og andre, da han kørte Bus 2A, i hvad der formodes at være alkoholpåvirket tilstand.

Det oplyser Østjyllands Politi.

- Chaufføren lavede flere hårde opbremsninger ved cyklister og ramte et træ med sidespejlet. På baggrund af det bad én af passagerne chaufføren om at stoppe bussen, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Peter Halstrøm til TV2 Østjylland.

Buschaufføren standsede bussen ved Markuskirken, som ligger i midten af Aarhus, hvorefter han steg ud ad bussen og slingrede ned ad Langelandsgade.

- Én af passagerne fulgte efter chaufføren og kort tid efter anholdt en patruljevogn ham og kørte ham til politigården, siger vagtchefen til TV2 Østjylland.

Vagtchefen vil ikke oplyse, hvor høj chaufførens promille var, men han fortæller, at manden er sigtet for spirituskørsel, og at politiet nu vil undersøge sagen nærmere.

Der var ingen af passagerne, der kom noget til.

Det er Busselskabet Aarhus Sporveje, der har ansvaret for buschaufførerne i Aarhus. Selskabet er meget ærgerlig over dagens hændelse.

Selskabet ved dog endnu ikke, hvordan sagen vil blive håndteret, da man ikke selv har talt med chaufføren, der tilbageholdes af politiet.

- Vi har kun fået informationer fra politiet, og i morgen kontakter vi dem igen for at høre, hvad der er op og ned. Vi skal være klogere på, hvad de vil gøre, siger Bjarne Larsen, HR-chef ved Busselskabet Aarhus Sporveje, til TV2 Østjylland og fortsætter:

- En ting er i hvert fald helt sikkert, og det er, at det ikke er ok at efterlade en bus med passagerer midt i Aarhus. Men chaufføren skal lige have lov til at forklare selv, før vi tager en forhastet beslutning, siger han.

Han oplyser også, at chaufførerne har fået besked på, at de altid skal kontakte selskabets driftcenter, hvis de står i en situation, som de ikke selv kan håndtere.

- Det er ikke sket her, og vi skal finde ud af hvorfor, siger Bjarne Larsen.

Midttrafik oplyser til TV2 Østjylland, at det har fået en henvendelse fra en kunde om den spirituspåvirket buschauffør.

Trafikselskabet fortæller dog, at det er Busselskabet Aarhus Sporveje, der skal tage sig af situationen, da det har ansvaret for personalet.

  • Politi
    Politiet ønsker ikke at oplyse, hvor høj buschaufførens promille var, da han tirsdag blev anholdt for at køre bus i alkoholpåvirket tilstand. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

112

Kørte 160 km/t i 90-zone

Annonce
Annonce
Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Guldborgsund

Lokal butikschef nomineret: Oliver kan vinde stor pris

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
112

Kørte 160 km/t i 90-zone

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition

Sport

Danmark spillede uafgjort igen

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

Guldborgsund

Lokal guldsmed død: Det skal der ske med butikken nu

Guldborgsund

Scandlines-ansatte slipper for skat

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?