Annonce
112

Statsadvokat giver ikke op i planteskolesager

Torsdag kører endnu en sag om retten til at holde åbent eller ej under vinterens restriktioner for detailhandlen. Foto: Anders Knudsen

De første sager endte med frifindelse. Nu prøver anklagemyndigheden igen

LOLLAND-FALSTER Tilbage i begyndelsen af februar fik flere lokale plantecentre besøg af politiet, som beordrede forretninger til at holde lukket, fordi jurister hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde konkluderet, at hovedparten af salget ikke var at betegne som såkaldte dagligvarer, men derimod udsalgsvarer.

Restriktionerne dengang betød, at kun forretninger med salg af dagligvarer måtte holde åbent.

Også selv om plantecentrene har en stor omsætning af afskårne blomster, delikatesser og dyrefoder, som kommer under betegnelsen dagligvarer.

Efterfølgende blev flere sigtet. To af sagerne endte i retten, hvor de anklagede, Steen's Planteskole i Nørreballe og Blomstercentret i Nykøbing, blev frikendt ifølge anklageskriftet, hvor der var lagt op til en bøde på 10.000 kroner.

Dommer Kim Rasmussen begrundede sin frifindelse med, at det i den officielle bekendtgørelse ikke er tilstrækkelig defineret, hvad forskellen på dagligvarer og udsalgsvarer er.

Dermed fik de to lokale plantecentre byrettens ord for, at de gerne måtte holde åbent i januar og februar måned, selv om politiets jurister havde vurderet, at det måtte de ikke.

Da der var tale om anklageskrifter, hvor der var lagt op til en bødestraf, kan anklageren ikke efterfølgende anke sagen til landsretten.

I retten igen

Men Statsadvokaten vil nu gøre et nyt forsøg, siger politiets senioranklager hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Rune Torfinn Jensen, som også var anklager i de første to sager.

- Det er sådan, at selv om to andre identiske sager er blevet afgjort i byretten til anklagedes fordel, så er hverken andre dommere eller anklagemyndigheder afhængige af afgørelsen. En sag kan først danne præcedens, når den har været i landsretten. Og da anklagemyndigheden stadig er overbevist om, at planteskolerne har overtrådt de daværende regler, vil vi køre endnu en sag, siger Rune Torfinn Jensen.

Han forklarer, at skulle dommen i den nye retssag, som køres i retten torsdag, gå mod anklagemyndigheden, er der rent teknisk den mulighed, at man lader sagen gå til Procesbevillingsnævnet, som kan tage stilling til, om sagen kan føres videre i landsretten.

I sagen mod Rasted Gartneri på torsdag er det ligesom ved sagerne mod Steen's Planteskole og Blomstercentret Rune Torfin Jensen, som sætter sig i stolen som anklager. Mens det bliver retspræsidenten for Retten i Nykøbing, Henning Larsen, som skal være dommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forsvarer: vanvittigt

I sagerne mod Steen's Planteskole og Blomstercentret var det advokat Torben Groth, som var forsvarer. Det skal han også være i sagen på torsdag. Han mener, de to tidligere sager burde have dannet præcedens, og kan ikke se meningen med endnu en retssag.

- Det er fuldstændig rablende vanvittigt, siger Torben Groth forud for retssagen.

En lignende sag fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis anklager er på vej i Retten i Næstved, fortæller Rune Torfin Jensen.

Den samme anklage er blevet udarbejdet mod virksomheden Billigblomst i Holmegaard. En sag, som endnu ikke er berammet. Det vil sige, at der ikke er sat dato på, hvornår sagen vil blive behandlet i byretten.

Hvis sagen torsdag ender med domfældelse, vil det ikke få betydning for de tidligere sager mod Steen's Planteskole og Blomstercentret, som ikke kan genoptages, oplyser anklageren.

I andre politikredse landet over blev bekendtgørelsen i starten af året, omhandlende, hvilke typer forretninger der skulle holde lukket, ikke tolket på samme måde som i den lokale politikreds, og plantecentre blev ikke lukket.

  • Torsdag kører endnu en sag om retten til at holde åbent eller ej under vinterens restriktioner for detailhandlen. Foto: Anders Knudsen
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Dølle

Så er markedspladsen åben

Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne