Annonce
112

Store mængder hash skjult i lastbil blev flyttet med trillebør

Østre Landsret har sænket straffen med et år til en bagmand og en pengeansvarlig i sag om to ton hash.

Igen og igen trillede lastbiler ind over den danske grænse med hash.

Hashen blev gemt i falske dieseltanke i lastbilerne.

Da de kom frem til to adresser i nærheden af Holbæk, blev den ulovlige last flyttet ved hjælp af trillebøre, baljer og en Ikea-pose.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Østre Landsret har behandlet en ankesag for to af de fem mænd, som i byretten blev idømt lange straffe for flere ton hash.

Straffen til de to blev onsdag nedsat med et år for dem hver.

Det betyder, at den formodede bagmand - 48-årige Casper Østergaard - får sænket sin straf fra fængsel i ti år til fængsel i ni år.

Den 46-årige Sandeep Kumar Sachdeva får nedsat sin straf fra otte til syv års fængsel.

Det oplyser specialanklager Jhin Lee til Ritzau.

Grunden til, at landsretten har kortet et år af straffene, er, at de her alene blev dømt for to ton hash mod to et halvt ton i byretten.

Landsretten har ved den udregning måttet foretage en lidt speciel vurdering af, hvor meget hash der kunne være i en trillebør.

Ud fra videoovervågning har retten anslået, hvor mange kilo der samlet kunne være, når hashen blev flyttet fra lastbilerne.

- Landsretten er kommet frem til, at der samlet set var lidt mindre hash i trillebørene per levering, siger Jhin Lee.

Det har under sagen været anklagemyndighedens opfattelse, at Casper Østergaard var en af bagmændene i sagen.

Det var han angiveligt sammen med Sumit Thomas Sachdeva, der blev idømt syv års fængsel i byretten.

Jesper Lundberg, der fik otte år i byretten, har hovedsageligt stået for modtagelse og levering af hashen, mens Brian Møllnitz Arrild stod for modtagelse og den primære opbevaring af hash.

Arrild blev i byretten idømt otte års fængsel.

Hashen blev leveret til to forskellige adresser i nærheden af Holbæk, herunder en landejendom. Ejendommen blev beslaglagt i byretten, fordi retten ifølge specialanklageren fandt, at den var købt alene med den hensigt at få leveret hash til den.

Sandeep Kumar Sachdeva havde ikke så meget med selve hashen at gøre, men har hovedsageligt stået for modtagelse af pengene.

Derfor er anklagemyndigheden tilfreds med, at Sachdeva alligevel er dømt for to ton hash.

- Vi er glade for, at landsretten stadig finder, at selv om den tiltalte med den mindre rolle ikke er inde over hvert eneste kilo hash, så når man er en del af en gruppe, hæfter man for hele gruppens hashhandel, siger Jhin Lee.

Sachdeva er også dømt for besiddelse af et halvt kilo kokain.

Casper Østergaard, der har fået nedsat sin straf i landsretten, har fået en længere straf, da han har en tidligere dom for identisk kriminalitet.

Han begyndte i princippet på hashsmuglingen i denne sag, mens han stadig afsonede sin anden straf, fortæller Jhin Lee.

- Han var på et udslusningshjem, hvor man kan sidde på den sidste tid som afsoner med lidt mere frihed. Han begyndte, mens han afsonede her, og det var selvfølgelig skærpende, siger specialanklageren.

Det var alene Casper Østergaard og Sandeep Kumar Sachdeva, der ankede til landsretten. Resten modtog deres domme.

/ritzau/

Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer