Annonce
112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

Tirsdag har Københavns Byret indledt en straffesag mod en rumænsk mand, der er tiltalt for at have voldtaget en ældre kvinde i et kolonihavehus, da han var i færd med at begå et indbrud, som udviklede sig til et røveri. Sagen kører over to retsdage. (Arkivfoto).
En rumænsk mand sidder tirsdag på anklagebænken i byretten tiltalt for røveri, voldtægt og flere indbrud.

En rumænsk mand nægter at have voldtaget en ældre kvinde under et indbrud.

Det oplyser hans forsvarer, Betina Hald Engmark, i retten.

Tirsdag har Københavns Byret indledt en straffesag mod manden, der er tiltalt for at have voldtaget en nu 71-årig kvinde i et kolonihavehus, da han var i færd med at begå et indbrud, som udviklede sig til et røveri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er desuden tiltalt for flere andre indbrud og forsøg på hæleri. Han erkender delvist disse forhold, oplyser hans forsvarer.

Den rumænske mand sidder i retten flankeret af en tolk. Han er iført jeans og T-shirt. Han har mørkt hår og tæt fuldskæg.

Han kan ikke selv huske, hvornår han er født, men det er i 1982 eller 1983, siger han.

Ifølge anklager Tasi Louise Nørskov-Jensen var det i de tidlige morgentimer 6. oktober sidste år, at han brød ind til kvinden i hendes kolonihavehus i en haveforening på Amager.

Han truede kvinden på livet og slog hende i ansigtet med knyttet næve mindst tre gange.

Den ældre kvinde blev voldtaget, og desuden fik hun frarøvet en mobiltelefon, smykker, en lædertaske og flere andre genstande, inden manden gik med ordene "I'm coming back", fremgår det af anklagerens forelæggelse af sagen.

Tasi Louise Nørskov-Jensen spørger ind til, hvad der ifølge hende er sagens centrale beviser.

Hun fortæller, at der er fundet DNA-spor på den forurettede kvinde, der med stor sandsynlighed stammer fra tiltalte.

Tiltalte svarer vævende.

- Hvad er din forklaring på det, lyder det fra retsformand Karsten Henriksen.

- Det har jeg ikke nogen forklaring på, svarer rumæneren.

Den rumænske mand kan ikke huske, om han har været i kvindens hus. Men han afviser blankt at have voldtaget hende.

- Hvis jeg havde gjort det, ville jeg kunne huske det. Men jeg husker ikke noget, lyder tiltaltes forklaring.

- Jeg hader den slags mennesker, som voldtager kvinder og børn, siger han.

I retten er dele af tiltaltes forklaring, der har ændret sig noget, siden han i oktober sidste år blev fremstillet i et grundlovsforhør.

Som en del af sagens centrale bevismateriale afspilles en cirka 25 minutter lang overvågningsvideo, der er klippet sammen af, hvad der angiveligt er tiltaltes færden på gerningsdagen rundt i København.

På et stillbillede fra Københavns Hovedbanegård genkender manden nu sig selv, men andre steder i videoen kan han ikke bekræfte, at det ifølge anklagemyndigheden skulle være ham.

Tidligere har han påstået, at han var i Rumænien, den dag voldtægten og røveriet fandt sted.

Videoen slutter ved et buskadsområde ude ved Københavns Lufthavn.

Det var ved selvsamme buskads, at politiet senere i oktober ved et tilfælde fandt og anholdt den nu tiltalte mand, der har siddet varetægtsfængslet siden.

Under den forurettedes forklaring blev dørene lukket for offentligheden. Det betød, at alle undtagen sagens parter skulle forlade retssalen.

Sagen kører over to dage og fortsætter 28. juni.

/ritzau/

  • Fields-sagen begynder i Københavns Byret
    Tirsdag har Københavns Byret indledt en straffesag mod en rumænsk mand, der er tiltalt for at have voldtaget en ældre kvinde i et kolonihavehus, da han var i færd med at begå et indbrud, som udviklede sig til et røveri. Sagen kører over to retsdage. (Arkivfoto).
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

112

Mystiske kæmpesten på vejen: Tre personer sigtet i "meget alvorlig" sag

Annonce
Annonce
Fejø

Det er beskæmmende: De skulle skamme sig!

112

Mystiske kæmpesten på vejen: Tre personer sigtet i "meget alvorlig" sag

Lolland

Miniatureudgave af sig selv: - Jeg står lige der

Lolland-Falster

Det bliver lynhurtigt: Godt nyt til elbilsejere

Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Annonce
Annonce
112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand