KANDIDATER TOG SIG TID TIL AT LYTTE PÅ HOSPICE-BESØG

BANDHOLM: På bordet står æblejuice med saft fra æblerne ved Svanevig Hospice, mens der bliver stegt flæsk i køkkenet.

En af de mange frivillige byder velkommen, mens der lige bliver klaret lidt opvask, og en beboer er midt i en telefonsamtale.

På det nordlollandske hospice er det en helt almindelig formiddag, dog med besøg udefra.

Venstres lokale folketingskandidat, Iben Krog, har inviteret sig selv og folketingsmedlem Kasper Roug (S) indenfor til en snak med dem, der bor og arbejder på Svanevig Hospice.

For en stund går valgkampen ned i gear, og der bliver plads til en anden snak end dem på gader og stræder.

- I er også en stor del af demokratiet, og det gør ingen forskel, at I bor her. Vi taler meget med og om de unge, men I har et langt liv bag jer og måske nogle helt andre perspektiver på tingene, siger Iben Krog, da hun skal fortælle, hvorfor hun har taget initiativ til at besøge et hospice.

Da hun inviterede Kasper Roug med på besøget, skulle han lige overveje, om et hospice-besøg passede ind i valgkampen.

- Jeg har kun været på hospicet to gange tidligere, og det var for at besøge familiemedlemmer, som jeg skulle tage afsked med, forklarer han, men han sagde ja til invitationen.

- I valgkampen taler vi en masse, men vi lytter måske ikke så meget, som vi burde.

Det bliver der rig mulighed for denne formiddag. Nok er det svært for en politiker at sætte talestrømmen i bero, men efter noget tid bliver der plads til, at to af beboerne på Svanevig Hospice kan fortælle.

Fortælle om, hvordan livet var engang, og hvordan det adskiller sig fra det liv, de unge kandidater kender.

Lisbeth Larsen har sine rødder i Lemvig, men har også boet på Als.

I 1979 kom hun til Rødbyhavn, hvor hun i 1987 åbnede frisørsalon. Det fag havde hun lært i sin ungdom, hvor hun stod i lære ved sin mor.

Klinikken solgte hun i 2014, men selv om rødderne er jyske, og børnene flyttet fra Lolland, er hun havnet det rette sted.

- På nuværende tidspunkt kan jeg ikke tænke mig at bo andre steder. Jeg bor i Rødbyhavn, hvor der virkelig sker noget, fortæller hun.

Den udvikling kommer lidt sent, for Lisbeth Larsen har ventet på den i 40 år.

- Jeg har hele tiden spurgt om, hvornår der skete noget på Sydlolland. I Vestjylland har der jo været fyldt med turister, men vi har manglet dem i Rødbyhavn, slår hun fast.

Ved siden af hende sidder Bent Madsen, der kommer fra Nykøbing, hvor han har været farvehandler.

I modsætning til Lisbeth er han dog med en bopæl kommet tættere på sine oprindelige rødder.

Bent Madsen voksede op på en gård ved Hillested, og som 10-årig cyklede han hver søndag ind til Maribo for at hente aviser på stationen, og de næste mange timer gik med at få delt dem ud.

- Som regel var jeg hjemme klokken 15 uden at have fået noget videre vådt eller tørt, og så skulle jeg i marken og hjælpe.

Livet på gården var ikke ham. I stedet for blev han først mekaniker og siden farvehandler.

Men politik har han holdt sig langt væk fra. Generelt går det jo meget fint, mener han.

- Det hele fungerer egentlig godt, og sygehusene gør det rigtig fint. Samtidig er det dejligt at bo hernede på øerne. Det er et dejligt sted.

Måske har livet ikke altid spillet de nemmeste kort ud for de to beboere, men overfor de to folketingspolitikere bliver der ikke ynket.

- Jeg har fået mange knubs på vejen, men modgang er kun med til at gøre dig stærkere, siger Lisbeth Larsen.

Ved bordet bliver der lyttet eftertænksomt til historierne fra to af de danskere, som er et sted i livet, hvor kun få får lov at lytte til dem.

Og selv om begge ikke giver udtryk for et stort politisk engagement, er det nogle gange også tilfældigt, hvorfor interessen opstår.

- Da jeg i gymnasiet var lidt med i Venstres Ungdom, var det, fordi det var der, hvor de søde drenge var. De er der nok stadig, men der er bare ikke så mange af dem, mindes Iben Krog, efter Lisbeth Larsen har fortalt om sin ungdom, hvor hun var til store baller på landet.

Det var dansen, som trak mere end de politiske snakke.

For de to lollandske folketingskandidater er der i hvert fald én ting, som de er enige om.

De brænder for deres hjemstavn. Og er lige så begejstrede for de danske sydhavsøer som de to beboere på hospicet.

- Vi skal blive ved med at rejse os op og sige, vi er stolte over at komme fra Lolland. På den måde kan vi gå mod de fordomme, som hænger ved området, mener Kasper Roug.

Efter lidt mere end en times god snak om bordet i køkkenet bliver den stegte flæsk stillet frem.

De to kandidater får lov til at smage på middagsmaden, uanset om det er valgflæsk eller ej, og så kan snakken fortsætte over lækkerierne.

Du kan læse flere nyheder fra Lolland-Falster HER.