Annonce
Lolland

SKEPTISK BYRÅD GODKENDTE PARTNERSKABSAFTALE

Venstres Tine Vinther Clausen og borgmester Holger Schou Rasmussen (S) er enige om at være utilfredse med kommunens partnerskabsaftale med Indenrigs- og Boligministeriet. Arkivfoto: Anders Knudsen
Byrådet godkendte partnerskabsaftalen med ministeriet, men lagde ikke skjul på skuffelsen.

LOLLAND: Den blev godkendt af et enigt byråd. Men der var ikke meget begejstring, da byrådet på sit seneste møde behandlede den partnerskabsaftale, kommunen har indgået med Indenrigs- og Boligministeriet.

Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) slog tonen an, da han som den første kommenterede aftalen.

- Lad mig sige det med det samme, at der er ikke noget stærkt i denne aftale. Det er en aftale, der sådan set ikke forpligter nogen. Vi havde egentlig lavet et kæmpe arbejde fra kommunens side, hvor vi tænkte ind i fremtidige strategier, og hvilke muligheder vi har på Lolland - både med permanentgørelse af elementfabrikken, med udviklingen af sydkysten og med at tage hånd om de rigtig mange borgere, som er tilflyttet gennem årtier, og som vi selvfølgelig skal tage os af. Dét var man ikke interesseret i at gå ind i med yderligere forpligtelser. Alt, der lugtede af forpligtelser fra Indenrigsministeriets side, det blev udelukket, sagde han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Holger Schou Rasmussen tilføjede, at det eneste, kommunen er sikker på med denne aftale, er, at "ligegyldigt hvordan vi næsten opfører os, så er vi garanteret 120 millioner kroner gennem aftalen."

Men det beløb rækker slet ikke, understregede han.

- I overslagsårene er det mange flere penge, vi kommer til at mangle. Udligningen kører så skævt, fastslog han og udtrykte sin skuffelse over aftalen:

- Jeg havde håbet på en partnerskabsaftale, der ville sikre, at vi sådan set kunne planlægge vores budgetter i en lang årrække. Det kan vi simpelthen ikke. Nu har Lolland Kommune levet i 17 år, og vi står hvert år i den situation, at vi har en alt for kort fase til at planlægge økonomien for næste år. Vi aner ikke, hvad vores forudsætninger er. Det kommer vi ikke nærmere i denne partnerskabsaftale. Men nu ligger den der, og den ser ud, som den gør. Så jeg skal alligevel bede byrådet om at godkende den.

De skal forstå det

Tine Vinther Clausen (V) delte opfattelsen af, at aftalen er skuffende - trods løftet om 120 millioner kroner om året i fire år.

- Årsagen til den fortsatte frustration er, at aftalen ikke løser problemet. Hvis jeg dog skal glæde mig over en lille ting, så er det ordlyden, at "staten forpligter os til at udvikle sydkysten". Den samme sydkyst, som embedsmænd i ministeriet har skrevet til os, at den kommer vi ikke til at have, bemærkede hun og efterlyste et pres for, at sydkyst-projektet kan få de nødvendige tilladelser, så kommunen kan udvikle sig.

Årsagen til den fortsatte frustration er, at aftalen ikke løser problemet.

Tine Vinther Clausen (V), byrådsmedlem

- I Venstre har vi allerede haft inviteret Troels Lund Poulsen på besøg, og vi har tændt lidt ekstra lys i hans øjne. Det er ikke nok at skrive til vores venner på Christiansborg. De skal herned. De skal se det. De skal forstå det. Vi i Venstre bliver ved med at holde fast i den ene sætning. Det er det første skridt mod noget med substans - set med mine briller. Vi vil holde fast i vores sydkyst og i udviklingen af det grønne erhvervspolitiske område, sagde hun.

Bente Borreskov fra Enhedslisten kritiserede også aftalen.

Hos Enhedslisten har vi læst aftalen med stor undren. Hvorfor kaldes den en ”udviklingspartnerskabsaftale”?

Bente Borreskov (EL), byrådsmedlem

- Hos Enhedslisten har vi læst aftalen med stor undren. Hvorfor kaldes den en "udviklingspartnerskabsaftale"? Hvor i denne aftale er der udvikling for kommunens borgere? Vi har svært ved at se den, sagde hun og gik i rette med byrådets store ønske om hoteller på sydkysten.

- Flertallets satsning på turismen vil fastholde Lolland som et lavtlønsområde. Det kan måske give nogle gevinster på den korte bane. Men vi kan ikke se, at det vil skabe udvikling for borgerne eller ændre på kommunens udfordringer med lave skatteindtægter og mange nedslidte borgere. Hos Enhedslisten mener vi, at vi skal investere i borgernes udviklingsmuligheder - for borgernes skyld og af hensyn til kommunens bæredygtighed. Først og fremmest skal det sikres, at børn og unge har en god uddannelse. Det skylder vi dem, og det er en del af vores samfundskontrakt, sagde hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Femern, Femern, Femern

Bente Borreskov påpegede, at kommunen har store udfordringer, når det gælder andelen af personale i folkeskolen, der er uddannet. Rekordfå unge på Lolland har en ungdomsuddannelse. Og seks ud af otte skoler er under tilsyn.

- Hvordan kan man skabe udvikling uden en solid grunduddannelse og ordentlige uddannelsesmuligheder? spurgte hun og tilføjede, at Enhedslisten mener, at der er alt for mange mangler i partnerskabsaftalen.

Løsgænger Per Kim Nielsen var også skeptisk over for aftalen.

- Mange af de ting, som står her, er ting, vi allerede er i gang med. Jeg savner, der var mere, som sparkede udviklingen i gang. Der mangler en tilkendegivelse af erhvervsudviklingen. På dette papir står der "Femern" og "Femern" og "Femern". Men jeg ser nu et af de store erhvervsudviklingsområder på Nakskov Havn, sagde han.

  • 26 mar byråd konstituering25
    Venstres Tine Vinther Clausen og borgmester Holger Schou Rasmussen (S) er enige om at være utilfredse med kommunens partnerskabsaftale med Indenrigs- og Boligministeriet. Arkivfoto: Anders Knudsen
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Annonce
Annonce
112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Guldborgsund

Kom gratis i zoo og middelaldercenter

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer