Børns skærmtid forbindes med angst og depression

Der bliver sagt godmorgen og godaften til telefonen, computeren er den faste følgesvend i løbet af dagen, og tabletten byder på en afslappende film om aftenen.

Skærme fylder meget i hverdagen - både for voksne og familiens mindste. Men de mange daglige timer er forbundet med større forekomst af diagnoserne angst og depression.

Det viser en amerikansk undersøgelse fra San Diego State University, som er publiceret i det sundhedsfaglige tidsskrift Preventive Medicine Reports.

Undersøgelsen viser, at der blandt unge, der bruger mere end syv timer om dagen foran en skærm, er dobbelt så høj forekomst af diagnoserne angst og depression, som hos dem, der bruger en skærm en time om dagen.

Men også en enkelt times skærmtid dagligt kan være forbundet med, at børn og teenagere er mindre nysgerrige, har lavere selvkontrol, er mindre følelsesmæssigt stabile og er dårligere til at gøre opgaver færdige.

Psykolog Ulla Dyrløv er ikke overrasket over resultatet. Det stemmer nemlig godt overens med de forskningsprojekter, hun selv er dykket ned i under sit arbejde med bogen "Få styr på dit barns digitale verden".

Hun har særligt beskæftiget sig med den forskning, der forsøger at give en forklaring på, hvorfor skærmtiden kan have skadelige effekter.

Og det er et samspil mellem mange ting, fortæller Ulla Dyrløv.

- Hvis man sidder syv timer foran en skærm om dagen, så kan man godt regne ud, at man ikke er særligt meget fysisk sammen med andre mennesker, siger psykologen og fortsætter:

- At være fysisk sammen med andre mennesker er langt mere anstrengende, og derfor er der også mange børn og unge, der fravælger det. Problemet er, at man ikke udskiller de stoffer, der gør en rigtig glad, når man sidder foran skærmen.

Når man bruger meget tid for sig selv med en skærm, er man meget væk fra venner og familie, og dermed bliver ensomhed en faktor.

Går der meget tid med at spille computer, kan det også have betydning for ens stressniveau, fortæller psykologen.

- Det er næsten altid nogle spil, hvor man er lidt stresset imens, fordi det hele skal gå hurtigt. Det betyder, at man udskiller adrenalin, siger hun.

Adrenalin udskilles, når kroppen skal vælge, om den vil kæmpe eller flygte. Det er altså en helt naturlig kropslig reaktion, og man vil hurtigt skille sig af med hormonet igen.

- Men hvis man bliver ved med at sidde i den situation, så udskiller man på et tidspunkt også kortisol. Og det kan gøre os depressive. Kortisol giver os fysiske symptomer som søvnproblemer, ondt i maven, kvalme og koncentrationsbesvær, forklarer psykolog Ulla Dyrløv.

Og her begynder den onde cirkel for alvor. For så bliver det sværere at følge med i skolen, og man kan ikke rigtig overskue at være sammen med vennerne længere, beskriver hun.

- Angsten kan komme af de samme ting, men den kan også komme af, at man står i en masse situationer, man ikke kan overskue.

Ulla Dyrløv fortæller, at hvis barnet bruger mange timer alene foran en skærm, er det umuligt som forælder at have overblik over, hvad de egentlig bruger tiden på.

Børnene kan se ubehagelige videoer, blive mobbet - eller selv mobbe andre. Det kan også være, de skal gøre ting, de egentlig ikke har lyst til, for at få lov at være en del af bestemte grupper på nettet, siger hun som eksempler.

Der er dog faresignaler, man kan være opmærksom på som forælder.

- Som oftest er det fysiske ting. Børnene begynder at klage over ondt i maven, ondt i hovedet, de kan have dårlig søvn og være ukoncentrerede. Skolen vil ofte også bemærke det, siger hun og tilføjer:

- Faresignalet er først og fremmest forandring. Forandringer over tid - det vil sige, der skal gå mere end tre uger - skal altid vække detektiven i én. Så må man prøve at finde ud af, hvad det skyldes.

/ritzau fokus/