Annonce
Bolig og livsstil

Claes Bang som vampyr: Afslører alt om ikonisk detalje

Det har været en længere proces at få Claes Bangs hugtænder på plads til rollen som grev Dracula, men han er glad for dem. Foto: Netflix/Free

Claes Bang spiller blodtørstig greve i den nye serie "Dracula", og til rollen har han fået lavet hugtænder.

De kan købes i spøg og skæmt-butikker, man kan lave dem selv, og de findes endda i en sur slikvariant.

Grev Draculas hugtænder er berømte og berygtede og et helt særligt kendetegn ved den ikoniske figur.

Lige nu er den danske skuespiller Claes Bang aktuel med sin version af den blodtørstige karakter i miniserien "Dracula", som Netflix og BBC One co-producerer.

Til rollen skulle han naturligvis også have et sæt tænder, men det var en indviklet affære.

- Vi fik lavet afstøbninger af vores hoveder, hvilket er super fedt, fordi man får dyppet sit hoved i noget flydende og derefter skal vente en halv time på, at det tørrer, joker Claes Bang.

- Så laver de en afstøbning af mine tænder også, og så bygger de faktisk hugtænder ud fra det. De er lavet som præcise kopier af mine egne tænder, men længere, forklarer han.

Dracula har været portrætteret et hav af gange og af mange forskellige skuespillere.

Både Gary Oldman og Christopher Lee har indtaget den legendariske rolle, og de ikoniske tænder har været både korte og en anelse gullige til lange og kridhvide.

Claes Bang er meget tilfreds med de hugtænder, det er lykkedes at skabe til ham.

- Man har taget mine tænder og gjort dem mere rovdyr-agtige, og jeg kan bedst lide, at de ikke er så hvide og så lange, som de har været i nogle af de ældre film, forklarer han.

Har man selv forsøgt sig med falske hugtænder til en Halloween-fest, vil man vide, at de kan være svære at have i munden, mens man taler.

For den 52-årige danske Dracula-skuespiller har det heldigvis ikke været et stort problem.

- Når man vænner sig til dem, er de ret nemme at have i, og man kan godt tale med dem i.

- Der er et lille problem med s'erne, men det arbejder vi rundt om, siger Claes Bang med et grin.

"Dracula" kan ses på Netflix.

  • CLAES BANG - DRACULA
    Det har været en længere proces at få Claes Bangs hugtænder på plads til rollen som grev Dracula, men han er glad for dem. Foto: Netflix/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer