Annonce
Bolig og livsstil

Dæmp kroppens faresignaler med mindfulness

Mindfulness kan hjælpe med at håndtere de faresignaler, kroppen udviser, i forbindelse med følelsen af stress og uro. (Arkivfoto) Foto: Lynne Sladky/Ritzau Scanpix

Mindfulness-øvelser kan sænke hjerterytmen og nedsætte svedproduktionen, viser en britisk undersøgelse.

En fyldt kalender, deadlines på arbejde og fuld fart over feltet i familien. Der er mange ting, der kan give lidt ekstra hjertebanken eller svedige håndflader i en travl hverdag.

Og det er helt almindeligt at gå rundt og være lidt utryg, stresset og nervøs, også uden at vi lægger mærke til det.

Det fortæller Lone Overby Fjorback, som er overlæge, lektor, ph.d. og centerchef for Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet.

- De fleste af os tænker konstant og bekymrer os om alt muligt, og det sætter et psykisk og fysisk aftryk i krop og sind, forklarer hun.

I et nyt studie fra de britiske universiteter Exeter og Oxford viser forskerne, at man kan dæmpe og håndtere uhensigtsmæssige faresignaler med mindfulness-øvelser, der opfordrer en til at acceptere sig selv - såkaldte compassion-øvelser.

Her skulle forsøgspersonerne lytte til forskellige lydøvelser. Dem, der lyttede til compassion-øvelser, skulle blandt have fokus på kærlig anerkendelse af sig selv.

Lydøvelserne fik deres hjerterytme til at sænke sig og nedsatte svedproduktionen. Derudover rapporterede deltagerne, at de følte større medfølelse i forhold til sig selv og større forbindelse til andre.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Clinical Psychological Science.

- Vores studie indikerer, at det at være venlig og kærlig ved sig selv kan slukke for faresignalerne og sætte kroppen i en tilstand af tryghed og afslapning, som er vigtig for regenerering og helbredelse, siger leder af studiet Anke Karl fra University of Exeter i en pressemeddelelse.

- Ved at slukke for fareresponsen kan vi booste immunforsvaret og give os selv de bedste forudsætninger for helbredelse, siger han videre.

Compassion betyder egentlig medfølelse. Begrebet bliver i mindfulness-forskningen brugt om en metode, hvor man er opmærksom på og giver plads til sine egne og andres reaktioner og udfordringer for at forbedre den mentale sundhed.

Tidligere var formålet med mindfulness primært at blive opmærksom på sig selv, nuet og at være ved fuld bevidsthed.

- De seneste cirka ti år er compassion-træning trukket mere frem, så når opmærksomheden er mere stabil, kan vi fokusere på indholdet i opmærksomheden. Vi kan bevidst opdyrke kvaliteter som venlighed, medfølelse, tilgivelse og ligevægt, forklarer Lone Overby Fjorback.

- Når vi bruger tid på at meditere og have medfølende tanker om os selv - og andre - så giver det et andet aftryk i krop og sind med mere psykisk velbefindende og mindre stress, tilføjer hun.

/ritzau fokus/

  • PLUS/PFS Dæmp kroppens faresignaler med mindfulness
    Mindfulness kan hjælpe med at håndtere de faresignaler, kroppen udviser, i forbindelse med følelsen af stress og uro. (Arkivfoto) Foto: Lynne Sladky/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand