Den stærke sol kan give eksem og sommerbumser

Sommeren har været ualmindeligt gavmild i år. Og med det følger for de fleste masser af timer med at nyde solskinnet udendørs.

Desværre kan den kraftige sol også resultere i røde plamager, kløe eller bumselignende knopper.

Cirka 15 procent af danskerne har nemlig tendens til at få soleksem, hvis de får sol nok, fortæller Stine Regin Wiegell, som er afdelingslæge på Bispebjerg Hospital.

Og den kraftige sol kan sætte spor, selv hvis man ikke tidligere har været ramt af soleksem.

- Det er klart, at der er mange, der i år kan være nået over den dosis, hvor de kan få soleksem. Særligt når der kommer meget sol i maj, så er der mange, der får høje lysdoser, uden at de er nået at blive hærdede med små doser inden, forklarer Stine Regin Wiegell og tilføjer:

- Når man har haft soleksem, så har man tendens til at få det - men der er også en tendens til, at det forsvinder langsomt igen i løbet af nogle år.

Soleksem optræder oftest som et kløende udslæt på bryst og arme. Udslættet kan være små knopper, små væskefyldte blærer eller kan ligne eksem.

Det kan se ud på mange forskellige måder, men det er oftest sådan, at den enkelte person reagerer på samme måde hver gang.

- For de fleste går der noget tid, før udslættet kommer. Hvis man har været ude i solen om dagen, så kan det komme om aftenen eller dagen efter.

- Modsat normal eksem, som også sidder under tøjet, så er soleksem karakteristisk ved, at det er helt skarpt afgrænset til der, hvor du har fået sol, siger Stine Regin Wiegell.

Man kan også få soleksem i ansigtet, men fordi ansigtet får uv-stråling året rundt, er det mere hærdet end resten af kroppen. Derfor vil man oftere se reaktionen på bryst og arme.

For at beskytte sig mod soleksem - uanset om man er ramt eller vil forebygge det - skal man dække huden med tøj og bruge solcreme.

- Vi anbefaler nu, at man smører solcreme på to gange med 15 til 20 minutters mellemrum. Det er for at nå højt op i faktor og for at undgå, at der er områder, man ikke har fået smurt, råder afdelingslægen.

- Om foråret kan man bruge selvbruner. Det giver en solbeskyttelse på cirka faktor to til fire. Folk kan reagere forskelligt på selvbruner, og man skal blive brun eller orange af det, for at det virker, tilføjer hun.

Nogle vil opleve at få noget, der kan ligne bumser. Det går også under navne som sommerbumser og Mallorca-akne. Men de navne er i virkeligheden meget misvisende, fortæller Stine Regin Wiegell.

- De små røde knopper er det, vi kalder papler. Sådan kan soleksem også se ud. Det er en helt anden sygdom end akne. Grunden til, at man måske kalder det Mallorca-akne, er, at det for lægmand godt kan ligne bumser. Men det er sådan, at bumser forbedres af solen, forklarer hun.

De små røde knopper vil gå over af sig selv i løbet af at par dage.

Soleksem er ikke farligt. Men hvis kløen er uudholdelig, kan ens læge udskrive hormoncreme, som også får det til at forsvinde hurtigere.

For nogle kan en almindelig fugtighedscreme tage lidt af kløen. Og så er det egentlig bare et spørgsmål om at vente til det går over af sig selv i løbet af et par dage.

Er man meget kraftigt ramt af soleksem, så kan man få en forebyggende behandling, hvor huden hærdes.

- Man møder op på hudafdelingen eller hos hudlægen, og så får man uv-lys i seks uger, før sæsonen starter. På den måde hærder vi huden - vi gør huden tykkere og mere pigmenteret. Så er man mere modstandsdygtig, så man ikke får forandringerne, siger Stine Regin Wiegell.

Behandlingen startes typisk op i marts, så man er klar til sommersæsonen.

Fakta: Øget risiko for soleksem

- Soleksem er hyppigere hos kvinder end hos mænd.

- Det debuterer typisk, når man er ung. Børn kan også have det.

- Lyse hudtyper, som kun har lidt pigmentering, har større risiko.

- Det optræder særligt om foråret og tidligt på sommeren, hvor huden ikke er hærdet.

- Nogle familier er mere ramt end andre, så der er muligvis også et arveligt element.

Kilder: Stine Regin Wiegell, sundhed.dk, apoteket.dk.

/ritzau fokus/