Annonce
Bolig og livsstil

Erfaren DR-duo erstatter grandprix-koryfæ: Jeg er færdig

Eurovision-kommentatoren det forgangne årti, Ole Tøpholm, er blevet erstattet i kommentatorboksen. Her ses han i Stockholm i forbindelse med Eurovision i 2016. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Ole Tøpholm havde gerne fortsat som Eurovision-kommentator. I år bliver det Nicolai Molbech og Henrik Milling.

Når det internationale melodigrandprix, Eurovision, løber af stablen i maj, så bliver det ikke helt, som det plejer.

Ud over at der er begrænset med publikum på grund af coronapandemien, så bliver det også med et nyt kommentatorpar bag mikrofonerne for danskernes vedkommende.

I år er det nemlig radioværterne Henrik Milling og Nicolai Molbech, der skal guide de danske seere gennem de tre shows i den internationale musikkonkurrence. Det skriver DR.

De to overtager tjansen fra Ole Tøpholm, som har kommenteret showet siden 2011.

Det er dog ikke den erfarne kommentators eget valg, lyder det til på hans Twitter-profil torsdag eftermiddag.

- Det bliver desværre ikke længere mig, der skal kæmpe for guld til Danmark. DR har besluttet, at jeg er færdig som Eurovision-kommentator, skriver Ole Tøpholm på det sociale medie.

På den anden side glæder Nicolai Molbech og Henrik Milling sig ufatteligt meget til den nye tjans, hvor de skal kommentere live fra værtsbyen Rotterdam i Holland.

- Det er en kæmpe ære at få lov til. Det er et fantastisk show, så det er en opgave, der er svær at takke nej til, siger Nicolai Molbech til dr.dk, inden Henrik Milling fortsætter:

- Vi glæder os helt sindssygt! Det er fuldstændig fantastisk at få lov til at være en del af den her konkurrence, der jo unægteligt er det største musikshow på planeten. Det bliver pissesjovt, lyder det fra ham.

Ifølge DR's underholdningsredaktør, Jan Lagermand Lundme, er valget faldet på Milling og Molbech grundet deres enorme viden om musik.

- I Dansk Melodi Grand Prix har vi de seneste par år øget vores fokus på selve musikken, og derfor er det meget naturligt at føre den linje videre til Eurovision, siger Jan Lagermand Lundme blandt andet til dr.dk.

- Eurovision er naturligvis meget andet end musik, og alt det sjove og skøre kommer stadig til at fylde i den danske kommentatorboks, men nu har vi bare det her ekstra, musikalske ben med i taburetten.

I år er det danske bidrag duoen Fyr & Flamme med sangen "Øve os på hinanden".

De tre shows sendes henholdsvis 18., 20. og 22. maj på DR1 og DRTV.

Ud over at de to værter til daglig laver radio sammen, så er de heller ikke helt uprøvede i grandprix-regi.

Henrik Milling har været jurymedlem i både Dansk Melodi Grand Prix og til Eurovision, mens Nicolai Molbech har kommenteret Eurovision i 2008, 2009 og 2010

- Der er sket meget med Eurovision siden dengang. Showet er blevet endnu større og vildere, og det glæder jeg mig til at opleve igen, lyder det fra Nicolai Molbech og tilføjer:

- Og så tror jeg, det bliver fedt, at vi er to i kommentatorboksen denne gang, siger den 54-årige dj til dr.dk.

Tidligere kommentatorer på det celebre show tæller også blandt andre Søren Rasted, Adam Duvå Hall, Jørgen De Mylius og Keld Heick.

Ole Tøpholm bliver erstattet af musikeksperterne Henrik Milling og Nicolai Molbech, som også laver programmet "FONK! Det er lørdag" sammen på DR's P4. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Link til nyheden hos DR
  • Portræt af Melodi Grand Prix kommentator Ole Tøpholm
    Eurovision-kommentatoren det forgangne årti, Ole Tøpholm, er blevet erstattet i kommentatorboksen. Her ses han i Stockholm i forbindelse med Eurovision i 2016. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
  • FONK
    Ole Tøpholm bliver erstattet af musikeksperterne Henrik Milling og Nicolai Molbech, som også laver programmet "FONK! Det er lørdag" sammen på DR's P4. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Annonce
Annonce
112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte