Annonce
Bolig og livsstil

Frygten for succes kan være en karrieredræber

Det kan være forskellige ting, der udløser frygten for succes - blandt andet at man ved at søge succesen også udsætter sig selv for fiasko. Højt at flyve, dybt at falde. (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Succes i erhvervslivet kan være forbundet med frygt, for med succesen kommer også risikoen for fiasko.

De fleste kender til frygten for at få fiasko, men frygten for succes kan være mindst lige så hæmmende. Og det er ikke kun mennesker, der ikke har succes, der frygter den.

Det kan i lige så høj grad være mennesker i konkurrence-betonede stillinger og erhverv, der oplever, at succesen kan være angstprovokerende - og i værste fald kan sætte en stopper for karrieren.

Det fortæller erhvervspsykolog Pernille Frisch.

- Mange mennesker har en eller anden grad af selv-usikkerhed. Det har topchefer og mellemledere også, siger hun og tilføjer:

- Men fordi ledere lever i en konkurrencekultur, hvor det gælder om at være succesfuld, kan det være svært at indse, hvis man undertiden kæmper med et manglende selvværd og en frygt for det, der er knyttet til succesen.

Det kan være forskellige ting, der udløser frygten for succes. Manglende tiltro til egne evner, et forbehold mod at stikke næsen for langt frem og så det, at man ved at søge succesen dermed også udsætter sig selv for fiasko. Højt at flyve, dybt at falde.

- Når man får succes, så forpligter tingene på en helt anden måde. Man udsætter sig selv for et indre pres og en angst for, at det kan gå galt, siger erhvervspsykologen.

I værste fald kan frygten for succes føre til en form for selvsabotage.

- Hvis du tager et billede fra sportens verden, så er det den professionelle fodboldspiller, der tager det perfekte tilløb til bolden, men misser straffesparket, fordi der er den lille tvivl i baghovedet.

Men måske skulle du slet ikke have taget det straffespark, siger ledelsesrådgiver Michael Uhrenholt fra fagorganisationen Lederne.

- I nogle tilfælde kan det være det bedste at sige fra. Men det kan være svært, især for ambitiøse mennesker, der gerne vil tage ansvar, tilføjer han.

Det gælder dog også om at finde modet frem og turde, selv om frygten for fiasko banker på, mener erhvervspsykolog Pernille Frisch.

- Evner forpligter. Hvis du kan, bør du så i det mindste ikke forsøge? Hvis du ikke forsøger, så får du i hvert fald ikke succes.

Når du skal have bugt med frygten, er visualisering er god metode.

- De mennesker, der er i stand til at forbinde sig med billedet af, hvordan de tidligere har klaret udfordringerne, har lettere ved at lykkes, siger Michael Uhrenholt.

Pernille Frisch stemmer i:

- Fokuser på dine tidligere bedrifter, både dem der gik godt og de andre. Se på, hvad du gjorde for at få succes - hvornår lykkedes det for dig, hvornår gjorde det ikke? Og find ud af, om der er et mønster i det, siger Pernille Frisch.

Dernæst handler det om at få talt med nogen om det.

- Find en god sparringspartner, der kan hjælpe dig med at få sat ord på dine følelser. Det handler tit om at gøre et stykke detektivarbejde for at finde ud af, hvor angsten kommer fra, siger Pernille Frisch.

/ritzau fokus/

  • PLUS Mere effektiv stressbehandling breder sig
    Det kan være forskellige ting, der udløser frygten for succes - blandt andet at man ved at søge succesen også udsætter sig selv for fiasko. Højt at flyve, dybt at falde. (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Regn over Dølle - men solen er på vej

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt