Annonce
Bolig og livsstil

Gå efteråret i møde: Sådan brygger du din egen mjød

Honning er den primære ingrediens i mjød, og derfor har det i mange år især været biavlere, som bryggede den ældgamle drik. (Arkivfoto) Foto: Edwin Remsberg / Vwpics/Ritzau Scanpix

Mens det er blevet populært at forsøge sig med hjemmelavet vin eller øl, kan mjød være et spændende alternativ. Her er de gode råd til din første bryg.

Honning, vand og gær.

Det er faktisk nok til, at du kan begynde at brygge mjød, som i den grad passer til årstiden.

Og ifølge Karin Sloth, der er ejer og stifter af mjødbryggeriet Snoremark og Næstformand i Foreningen Dansk Vin, er det bare at gå i gang.

- Jeg er jo selv begyndt som glad amatør og har nu egen virksomhed, så det kan man sagtens, siger hun.

Inden brygningen skal du have fat i det rette udstyr, hvoraf det vigtigste er et gæringskar med gærlås.

Og selv om vand kan bruges sammen med honning og gær, anbefaler Karin Sloth at eksperimentere med frugtsaft og krydderier, som giver mere smag.

- Nogen går ud og finder en lækker frugtthe, ingefær eller kardemomme, siger hun og fortsætter.

- Hvis du for eksempel tænker "hov, jeg har adgang til fem kilo blommer!", så kan det være rigtig godt.

Hos Danmarks Biavlerforening mærker konsulent og biolog Flemming Vejsnæs, der selv har brygget mjød, at den gamle drik er på vej frem.

- Vi kan se i dag, at det er blevet hot, og der er flere, der drikker det, siger han.

Når man skal i gang, anbefaler Flemming Vejsnæs, at man finder en lokal biavler på hjemmesiden biavler.dk og køber honningen derfra, da det typisk er billigere end i supermarkedet.

Og så handler det ifølge honningkonsulenten om at tænke i kvalitet. Tidligere var der nemlig mange, der brugte de opblandede honningrester, men netop der kan det ikke svare sig at spare.

- Hvis du vil have et kvalitetsprodukt, så kan du ikke bare hoppe over, hvor gærdet er lavest, understreger Flemming Vejsnæs, som anbefaler, at man nøjes med få ingredienser i starten og siden prøver sig frem.

Honningen skal varmes op og blandes typisk i forholdet ét til fire eller ét til fem med væske, gær og krydderier, og så er det vigtigt at holde udstyret rent, så drikken ikke påvirkes af uønskede bakterier.

Når blandingen er klar, skal den som regel gære i mindst tre måneder. Men det kan være en udfordring at ramme den rette balance mellem syre, sødme og bitterhed.

- Folk ringer nogen gange og siger "nu gærer den ikke!", fortæller Karin Sloth.

Udfordringen er ofte, at blandingen bliver for sød.

- For meget sukker gør nemlig, at gæren bliver kvalt. Det er ligesom syltetøj, hvor man bruger sukker til konserveringen, siger brygmesteren.

Man kan sagtens tilsætte ekstra ingredienser efter smag og behag, og endelig er det vigtigt at skifte kar mindst et par gange for at fjerne bundfald.

Men ellers er det blot at væbne sig med tålmodighed, og Karin Sloth har et tip, hvis du er i tvivl om, hvornår gæringen er færdig.

- Fyld en flaske to tredjedele op og stil den et lunt sted. Hvis proppen springer af inden for et par dage, så er den ikke klar, forklarer hun.

Hvis du savner inspiration, er der flere kurser landet over. Men uanset er sensommeren et godt tidspunkt at gå i gang.

- Der er mange modne frugter, og honningen er høstet. Så det er den helt rigtige årstid, siger hun.

/ritzau fokus/

  • Honey dipper over honey jar
    Honning er den primære ingrediens i mjød, og derfor har det i mange år især været biavlere, som bryggede den ældgamle drik. (Arkivfoto) Foto: Edwin Remsberg / Vwpics/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer