Annonce
Bolig og livsstil

Giftige planter og pynt: Pas på kæledyret til jul

Dyrene kan ikke kende forskel på julekugler og legetøj, fortæller Jens Jokumsen fra Dyrenes Beskyttelse. (Arkivfoto) Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Blafrende flammer og glitrende julekugler er fristende for legesyge kæledyr, så husk at dyresikre hjemmet i juletiden.

Fra den ene dag til den anden bliver hjemmet pludselig fyldt op med glitter, gran og godter.

Og som familiens trofaste kæledyr kan man let blive overvældet af alt det funklende potentielle legetøj.

- Der kommer en masse ekstra fristelser i huset. Og samtidig har folk jo travlt til jul og er ikke helt så opmærksomme, som de er til daglig, forklarer Rikke Christensen-Lee, som er direktør for Dyreværnet og dyrlæge.

Få et overblik over de steder, hvor der er størst risiko for juleskader på familiens firbenede medlemmer.

1) Julepynt

Rikke Christensen-Lee fortæller, at det er udbredt med skader på dyrene i forbindelse med glas og skår. Det er især julekugler, som dyret får raget ned og så enten træder eller tygger på.

- Risikoen er, at de bliver skåret og får sår. Det værste, der kan ske, er, at de kommer til at sluge nogle glasskår og bliver skåret indvendigt, siger hun.

Hun fortæller, at man skal tage til dyrlægen, hvis dyret har skåret sig i trædepoterne, så det bløder voldsomt, og man er bekymret for blodtabet. Eller hvis såret er meget dybt, og man er i tvivl om, hvorvidt det skal sys.

Jens Jokumsen, som er familiechef hos Dyrenes Beskyttelse, forklarer, at dyret ikke kan kende forskel på julepynt og dyrelegetøj.

Han råder til, at man netop køber noget legetøj eller et gnaveben, så der er noget nyt og spændende til dyret. I mellemtiden mister al julestadsen forhåbentlig lidt af nyhedens interesse, forklarer han.

2) Tynd tråd

Det er også vigtigt at være opmærksom på tynd sytråd som den, man finder på julekugler. Det er særligt risikabelt for katte, der kan finde på at lege med tråden.

- Sytråden kan få viklet sig rundt om tungen eller komme ned i tarmen. Tarmen bevæger sig hele tiden i bølger, og der kan en sytråd bare save og save, fortæller Rikke Christensen-Lee.

Det gælder også den skinnende lametta, hvis skarpe kanter kan skære i tarmene, fortæller familiedyrschef Jens Jokumsen.

Hvis man oplever, at katten pludselig ikke vil spise, så skal den til dyrlægen, lyder det klare råd.

3) Giftige planter

Nogle af julens klassiske blomster som mistelten, julestjerne og kristtorn indeholder stoffer, som er giftige for dyr, hvis de gnaver i dem.

Det gælder også planter fra liljefamilien, oplyser Dyreværnet.

Har man hund eller en fritgående kanin, bør man sætte de giftige planter i en højde, så de ikke kan nå dem, råder Rikke Christensen-Lee og tilføjer:

- Har man kat, synes jeg slet ikke, man skal købe planterne.

4) Lys

Levende lys kan se tillokkende ud for dyr, og kæledyrene må derfor ikke være i rum med levende lys uden opsyn, siger Rikke Christensen-Lee.

Det kan også se sjovt ud for dyret, at der pludselig løber en ledning hen over gulvet til de elektriske lys. Men hvis hunden, katten eller den fritgående kanin gnaver i ledningen, risikerer de at få stød.

- Man kan sikre ledningen ved at komme et rør udenom. Eller man kan sørge for, at dyret ikke er i rummet med juletræet uden opsyn, lyder det fra Rikke Christensen-Lee.

/ritzau fokus/

  • Anne Bæk
    Dyrene kan ikke kende forskel på julekugler og legetøj, fortæller Jens Jokumsen fra Dyrenes Beskyttelse. (Arkivfoto) Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Dølle

Så er markedspladsen åben

Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne