Annonce
Bolig og livsstil

Gør haven mindre attraktiv for naboens kat

Der kan være mange grunde til, at en strejfende kat kaster sin kærlighed på din have. Nogle søger roen, andre søger væk fra hjemmets øvrige katte - eller lokkes til, fordi de tror, du har mad, fortæller familiedyrskonsulen. (Arkivfoto) Foto: China Stringer Network/Reuters

Nabokonflikter og kæledyr er følsomme emner. Derfor skal du træde varsomt, hvis du plages af strejfende katte i haven.

Katte er eventyrlystne og ikke altid lette at holde på egen grund.

Omvendt er det irriterende at være den nabo, som får fornøjelsen af kradsemærker, døde fugle og efterladenskaber i sandkassen.

Men der findes ikke en specifik kattelov, man kan handle ud fra, fortæller advokat Birgitte Rolighed, der er specialiseret i skel og ejendomsret hos Lou Advokater. Derfor må man læne sig op ad Mark- og Vejfredsloven.

- Helt overordnet lyder det, at husdyr skal holdes på egen grund, og det gælder også katte, siger hun.

Rent juridisk har katteejeren altså pligt til at tage de nødvendige foranstaltninger, lukke døre og opføre hegn, hvis det er nødvendigt.

Hvis nabokatten alligevel løber over til dig, så fortæl det til vedkommende.

- Ellers kan ejeren faktisk gøres ansvarlig for skader, deres kat forvolder på andre og andres ting, fortæller Jens Jokumsen, der er familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse.

Hvis det drejer sig om en strejfende kat, du ikke kender, så tjek, om de er chipmærket eller øretatoveret. I så fald kan du finde ejeren via www.katteregister.dk.

- Fremfor at true med jura og politianmeldelser, skal man snakke med ejeren, hvis det er muligt. For nabokonflikter og kæledyr er følsomme emner, og man skal også bo ved siden af hinanden efterfølgende, siger Birgitte Rolighed.

Hvis det ikke hjælper, kan du gøre haven så lidt attraktiv som muligt.

- Jo færre belønninger og motivationsfaktorer, katten finder i din have, jo mindre er chancen for, at den kommer på besøg, siger Jens Jokumsen.

Plusser i kattens bog kan være attraktive sovepladser, tilgængelig mad eller alt, hvad der minder om en kattebakke. Katte vil nemlig helst besørge i løs jord og sand.

- Så dæk i videst muligt omfang bed og sandkasser til, råder han.

Nogle har held med at smøre bentjære, hjortetaksolie eller diverse afskrækkende duftmidler på udvalgte områder. Men der er ingen garantier.

- Nogle katte bliver generet af nogle lugte, andre bliver ikke generet overhovedet. Så du risikerer, at kattens motivation overgår de gener, du forsøger at konstruere, og du skal selv holde lugten ud, siger Jens Jokumsen.

Hvis det heller ikke virker, har du rent juridisk ret til at skræmme fremmede katte væk fra din grund.

Tidligere hed det, at du måtte skræmme dyret væk på en "hensigtsmæssig måde". Men i 2014 blev reglerne ændret, så dyret i dag skal skræmmes væk på "en forsvarlig måde".

- Rent juridisk er der ikke noget til hindring for, at man råber, larmer eller giver et sprøjt med vand. Så længe man holder sig fra metoder, der bevidst skader dyret, siger Birgitte Rolighed.

/ritzau fokus/

Der kan være mange grunde til, at en strejfende kat kaster sin kærlighed på din have. Nogle søger roen, andre søger væk fra hjemmets øvrige katte - eller lokkes til, fordi de tror, du har mad, fortæller familiedyrskonsulen. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • RB PLUS Australske katte æder millioner af krybdyr
    Der kan være mange grunde til, at en strejfende kat kaster sin kærlighed på din have. Nogle søger roen, andre søger væk fra hjemmets øvrige katte - eller lokkes til, fordi de tror, du har mad, fortæller familiedyrskonsulen. (Arkivfoto) Foto: China Stringer Network/Reuters
  • KATTE LANDBRUG LANDEJENDOMME GÅRDE
    Der kan være mange grunde til, at en strejfende kat kaster sin kærlighed på din have. Nogle søger roen, andre søger væk fra hjemmets øvrige katte - eller lokkes til, fordi de tror, du har mad, fortæller familiedyrskonsulen. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer