Annonce
Bolig og livsstil

Huskøber: Det her skal du vide om murermestervillaen

Et problembarn på sådan en cirka 100 år gammel bolig vil ofte være taget, hvor inddækninger ved vinduer, skorsten eller kviste er slidte og skal udbedres. Foto: Coloubox/Free

Er drømmeboligen en murermestervilla fra 1930'erne, så er der visse dele af huset, som helt sikkert trænger til en kærlig hånd. Få et overblik her.

Potentielle huskøbere har selvfølgelig tilstandsrapporten at støtte sig til, når de kigger på drømmehusets generelle stand.

Men er det en murermestervilla fra 1930'erne, man er faldet for, så vil der være nogle typiske skavanker og forestående reparationer, som man bør kende til, så man ikke bliver overrasket, efter flyttebilen er kørt.

Energirådgiver og byggesagkyndig Bo Halm Andersen fra Ebas peger her på murermestervillaens typiske ømme tæer.

- Står huset i rimelig oprindelig stand, så er det typisk ting som tagbelægning, kviste og inddækninger ved taget, fordi de på grund af alder har en begrænset restlevetid, siger han.

Et grundigt kig på taget er bestemt et must, lyder det også fra fagekspert hos Bolius Henrik Bisp.

- De fleste af disse huse har tegltag, som for manges vedkommende vil kunne holde mange år endnu. Teglene fejler måske ikke noget, men inddækninger, altså de steder, hvor der er en skorsten eller et ovenlysvindue, kan være nedslidte med revner, siger han og fortsætter:

- Den type tag vil også typisk være understrøget med mørtel, og det skal man gå efter, for at se om der er utætheder, anbefaler han.

Begge bygningseksperter peger også på murværket, som et sted på huset der kan have brug for håndværkerhjælp.

- Der kan være porøse og udfaldne fuger, som man skal have udbedret, siger Bo Halm Andersen.

Vinduer og døre har også en begrænset levetid, så hvis det er de oprindelige, skal man undersøge, om deres stand er god nok til fortsat vedligeholdelse, eller om de skal skiftes.

- Her kan der være forskel, da man godt kan opleve, at vinduerne på nordsiden er i fin stand, mens de er langt mere slidte på syd- og vestsiden af huset, siger Henrik Bisp.

Indenfor i sådan en murermestervilla skal man kigge godt efter på badeværelserne, hvis det er de oprindelige.

- De opfylder ikke de gældende lovkrav. Men det betyder ikke, at der behøver at være sket nogen skader. Men vær opmærksom på revnede fuger og revnede fliser, da det kan give risiko for vandindtrængning ned i den underlæggende konstruktion, siger Bo Halm Andersen.

En ting, som er typisk for sådan et hus, er, at der ofte er sat en pladebeklædning på i kælderen for at gøre det mere lunt.

- Og det er en dårlig idé i en kælder af den alder, fordi den er bygget uden fugtspærre, siger Bo Halm Andersen.

Den type plader kan dog ikke give følgeskader på bygningen, men har de suget meget fugt, så kan der være risiko for skimmelsvamp med dertilhørende dårligt indeklima.

Som potentiel køber af sådan en villa bør man også overveje at indregne energiforbedringer i sit budget.

- En lavt hængende frugt i sådan en murermestervilla er absolut hulmursisolering. Husene er opført uden en isoleret ydervæg, så her kan man få blæst noget hulmursgranulat ind. Det er prismæssigt til at overkomme, og det rykker godt på varmeregningen, siger energirådgiver Bo Halm Andersen.

Fakta: Murermestervillaens kendetegn

- Rødt tegltag.

- Høj tagrejsning.

- Halvvalmet tag (sekskantet gavl).

- Muret gesims i stedet for udhæng på taget.

- Facader af rød mursten.

- Trævinduer.

- Byggeår mellem 1915 og 1930.

Kilde: Bolius.

/ritzau fokus/

  • Murermestervilla, hus, murstenshus, hus
    Et problembarn på sådan en cirka 100 år gammel bolig vil ofte være taget, hvor inddækninger ved vinduer, skorsten eller kviste er slidte og skal udbedres. Foto: Coloubox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Her holder børnene fri store bededag