Annonce
Bolig og livsstil

Ingen forskel i smagen: Spar på saltet i dine chips

Mænd spiser i gennemsnit 9-11 gram salt dagligt, mens kvinder spiser 7-8 gram. Begge dele overskrider den officielle anbefaling om at holde sit saltindtag omkring 5-6 gram, oplyser Fødevarestyrelsen. (Genrefoto) Foto: Allan Lundgren/Ritzau Scanpix

Danskerne spiser generelt for meget salt, men du kan sagtens skære på chipsenes salt uden at gå på kompromis med smagen, viser ny forskning.

Ni ud af ti danskere spiser generelt for meget salt. Og det hjælper bestemt ikke på regnestykket, hvis der ryger chips i indkøbskurven to-tre gange om ugen.

- Men faktisk kan man sagtens reducere saltindholdet i chips med 30 procent, uden at det påvirker smagen, siger Davide Giacalone, der er forsker i sensorisk videnskab ved Syddansk Universitet.

Han står i spidsen for et nyt, stort studie, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Food Quality and Preference.

I studiet blev et stort forsøgspanel sat til at spise både saltreducerede chips og almindelige chips. Og i blindsmagningen kunne folk lide begge dele lige godt.

- Det overrasker mig, da salt ellers har betydning for både smag, konsistens og holdbarhed, siger Davide Giacalone.

Når testpersonerne derimod fik lov at se posen først, var dommen anderledes. Her kunne folk markant bedre lide smagen og konsistensen på de kendte chips og mærker end de saltreducerede alternativer.

- Det viser noget om, at emballagen påvirker smagen mere end saltet i sig selv. Man kan sagtens reducere saltet uden at gå på kompromis med smagen og teksturen, siger Davide Giacalone.

Hjerteforeningen kalder det et godt skridt i den rigtige retning.

For selv om chips ikke udgør en grundsten i hverdagskosten, så rykker man sin saltgrænse, jo mere salt man spiser, forklarer Natasha Selberg, der er ernæringsfaglig seniorkonsulent i Hjerteforeningen.

Du vil altså få smag for mere salt i din mad, fordi dine smagsløg vænner sig til saltet, ligesom hvis du spiser meget chili.

- Omvendt vil smagsløgene vænne sig til mindre salt, hvis man reducerer sit saltindtag. Derfor er det positivt, hvis forbrugere og producenter opdager, at mindre salt ikke kompromitterer smagen, siger hun.

Allerhelst skal du begrænse dit indtag af chips. For selv om du går efter en saltreduceret version, er der stadigvæk masser af kalorier og mættet fedt i de sprøde kartoffelskiver.

- Men det er jo de færreste, som spiser æblebåde, når de har lyst til chips. I stedet kan man prøve at spise en mindre mængde. Det vil også være en måde at mindske det samlede saltindtag fra chips, siger Natasha Selberg.

Og der er god grund til at skrue ned for saltet. For meget salt øger nemlig risikoen for mavekræft, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme.

Det gælder for hele befolkningen. Men børn og unge, som har et højt forbrug af chips, fastfood og andre saltholdige fødevarer, kan være særligt udsatte.

- Et meget højt saltindtag hos børn og unge er særligt bekymrende, fordi de tåler langt mindre, før der opleves symptomer, siger Natasha Selberg.

/ritzau fokus/

  • CHIPS FRANSKE KARTOFLER SKRUER COLA FEDT
    Mænd spiser i gennemsnit 9-11 gram salt dagligt, mens kvinder spiser 7-8 gram. Begge dele overskrider den officielle anbefaling om at holde sit saltindtag omkring 5-6 gram, oplyser Fødevarestyrelsen. (Genrefoto) Foto: Allan Lundgren/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer