Keld Heick fylder 75 år: Ikke uden min Hilda

Keld Heick var 15 år og vild med rock, da han mødte Hilda ved en ungdomsfest og forelskede sig hovedkulds i hende.

Senere kom de også til at danne par i musikken.

Den 24. februar fylder den folkekære sangskriver og musiker 75 år.

- Når jeg kigger tilbage, tænker jeg: Hold da op, hvilket fantastisk liv jeg har haft! Det er stadig skønt. Men jeg ved også godt, at vi nærmer os slutningen, siger Keld Heick.

- Jeg har svært ved at forstå det, for vi føler os ikke så gamle. Men fra vi begge fyldte 70, har vi ikke kunnet slippe tanken om, at den ene af os en dag mister den anden.

- Vi har vores barn og vores børnebørn at leve for. Men at forestille sig ikke at have det menneske, man har tilbragt hele sit liv med, er en skrækkelig tanke.

Keld Arne Heick kom til verden på Frederiksberg i 1946.

Hver søndag var der tændt for "Giro 413".

Bill Haleys "Rock Around the Clock" var den eneste rockplade, der blev spillet, og musikken greb ham.

Da han senere så Tommy Steele i filmen "Ung mand med guitar", var han totalt solgt. Han ønskede sig inderligt en guitar og fik en af sin mormor.

- Det var en vidunderlig verden! Jeg var totalt væk i den, fortæller Keld Heick.

Som 15-årig skrev han sine første sange, men det var stadig covernumre, han spillede til sin allerførste optræden - 15 kroner fik han for en halv time til en ungdomsfest.

Efterfølgende deltog han i en amatørkonkurrence, som han vandt.

Dengang var det hotte at være i et band, så Keld Heick allierede sig med en flok kammerater, og det blev starten på The Donkeys.

Musikken greb om sig, og afsavnet fik Hilda til at bede ham holde op.

- Hvis jeg skulle vælge mellem Hilda og musikken, var der ingen tvivl - så var det hende!

De kender hinanden helt tilbage fra 2. klasse.

- Den 12. august 1954 stod jeg i skolegården og ventede på, at klokken skulle ringe ind. Pludselig kom en dame og hendes lille, lyshårede datter hen til mig og spurgte, om jeg vidste, hvor 2.u skulle være. "De kan bare følge efter mig - der skal jeg nemlig selv gå", svarede jeg.

Pigen hed Hilda, og Keld var vildt forelsket - hun syntes derimod, han var drønirriterende, når han jagtede hende til tagfat.

I teenageårene flyttede familien Heick, men Hilda forblev i hans tanker.

Hans kusine gik stadig i klasse med hende og sørgede for, at han blev inviteret med til fest.

Det er 60 år siden i år.

- Den første, jeg kiggede efter, var Hilda. Jeg kunne se på hende, at det var gensidigt. Det var bare lykken. Hver gang jeg skævede ned mod hende, kunne hun mærke mit blik. Og så fik jeg et smil tilbage, fortæller Keld Heick.

- Jeg havde lært hjemmefra, at man ikke måtte være påtrængende, så jeg var meget tilbageholdende. Jeg fulgte hende hjem og gav hende pænt hånden, inden jeg syngende cyklede hjem.

- Det tætteste vi kom på hinanden, var en leg med at bytte appelsiner. Siden har Hilda fortalt mig, at hun var lidt skuffet over, at jeg ikke havde prøvet at kysse hende, siger Keld.

Siden er det blevet til adskillige kys.

Efter tre år forlovede de sig på hendes 18-års fødselsdag.

Inden havde Hilda bedt ham holde op med at spille, fordi hun savnede ham.

Fem måneder gik der.

Så bad hun ham genoptage musikken.

- Jeg kan slet ikke kende dig. Du er blevet så trist og tavs, sagde hun til ham.

Keld var lykkelig og genoptog musikken med The Donkeys.

I 1965 vandt de DM i pigtrådsmusik og fik en pladekontrakt. Lyden var inspireret af Beatles, men produceren efterlyste noget dansk.

Bandet indvilgede og indspillede "Ved landsbyens gadekær".

- Jeg talte københavnsk, og det var ikke foreneligt med at synge de åbne a'er, som man dengang skulle. Så til sidst overdrev jeg helt vildt.

- "Der var den!", sagde vores producer.

Kort efter gik den nummer 1 på hitlisten.

Fra at få 6-700 kroner for en optræden væltede det ind med folk, som ville give 3000 kroner for et show.

- Vi var fuldstændig overvældede! Vi var overbeviste om, at det ville vare et års tid eller to, så vi besluttede at ride med på bølgen, fortæller Keld Heick.

Planen var at lægge penge til side og tage en uddannelse.

Keld Heick begyndte på universitetet, men indså hurtigt, at en akademisk uddannelse tog for lang tid, når man også ville stifte familie, så han søgte i stedet ind på lærerseminariet.

Kammeraterne dækkede over ham og hjalp med eksamensopgaverne - for bølgen varede meget længere, end han og The Donkeys havde turdet håbe.

I 1979 skete det værste, der kan ske for en sanger. Keld Heick mistede stemmen - forårsaget af en knude på stemmebåndet.

- Jeg kan ikke se, om den er god- eller ondartet, men De skal øjeblikkeligt på hospitalet!, lød beskeden.

Keld Heick var skrækslagen.

Knuden var heldigvis at være godartet.

- Bare rolig, De kommer til at synge igen, forsikrede lægen, der havde opereret ham, men sagde så:

- De skal passe godt på Deres stemme. Jeg har hørt, De synger mange timer om dagen. Det tror jeg, De skal minimere. Er det muligt?

Ikke i et orkester, men som solist.

Men Keld ville have Hilda med. Skulle han fortsætte med musikken, skulle det være i en duo.

Han vidste, hun kunne synge. År forinden havde han lokket hende med på duetten "Do You Speak English".

Hun indvilgede i 12 koncerter og brugte sine ferie- og fridage fra programmørjobbet hos Lundbeck.

Bookingerne blev ved, og Hilda sagde sit job op og helligede sig musikken - med Keld.

Han kender ikke selv det præcise antal sange, han har skrevet, men han er registreret for 12-1300 - blandt andet til Birthe Kjærs "Vi maler byen rød" og Tommy Seebachs "Under stjernerne på himlen", som begge har været med i Dansk Melodi Grand Prix.

Keld Heick har faktisk haft 31 numre med i konkurrencen og vundet med ni af dem, og han har også flere gange været vært på showet.

Tv har i det hele taget fyldt meget. Han og Hilda var værter på lokal-tv-stationernes bingo, og senere blev han vikar på "Lykkehjulet".

Siden fulgte blandt andet DR's "Musikbutikken", hvor han mødte og spillede med verdensstjerner som Tom Jones og Lionel Richie.

- Det var forrygende - og fantastisk at finde ud af, hvor utroligt imødekommende de fleste er, siger Keld Heick.

- Dem, der klarer sig virkelig godt, har fødderne nede på jorden. Det gælder generelt for alle, jeg kender i showbiz - de er meget pligtopfyldende.

Det gjaldt også for Keld Heick selv, da datteren Annette kom til verden i 1971.

- Jeg vidste først, at Hilda havde født, da jeg på vej til et nyt job fik fat i min svigermor fra en telefonboks og bad hende give Hilda besked om, at jeg ville tage et fly hjem næste dag.

- Det ville være imod alle principper - også Hildas - at melde afbud med så kort varsel, for så stiller man arrangøren i en frygtelig situation, forklarer han

- Tankerne var selvfølgelig et helt andet sted. Men "the show must go om".

Keld Heick har aflyst fem-seks job i løbet af karrieren. Da han og Hilda var direktører for Nykøbing Falster Revyen, led han en aften af migræne.

Ude i hver side af scenen stod der brækspande.

- Det er næsten kun en dødsattest, der kan undskylde, at man ikke møder op, siger han med et smil.

Det var Hildas ønske at få et enkelt barn - Keld var ofte på farten - men efter nogle år, ønskede de endnu et.

De prøvede i en periode, men Annette forblev enebarn.

Hun har siden beriget dem med børnebørnene Storm og Eliot.

Da Annette og hendes familie flyttede til Sverige, rykkede Keld og Hilda med over sundet.

Børnebørnene har de et ganske tæt bånd til.

De boede hos Keld og Hilda, da deres far var i fem måneders genoptræning for at få førligheden tilbage efter at have brækket nakken i en badeulykke.

Annette, som også er i showbiz, spillede i samme periode på Aarhus Teater, så Hilda og Keld agerede reserveforældre, så drengene kunne beholde deres velkendte hverdag.

- Der er ingenting i musikken, der kan komme i nærheden af det at være forældre og bedsteforældre. Intet, siger Keld Heick.

Keld Heick har fået både familien og musikken.

Da han var 18 år, blev han spurgt, hvor længe han havde tænkt sig med at fortsætte med at synge.

- Når jeg bliver 30, er det slut. Så er jeg for gammel til at stå på en scene, svarede han.

I år kan han foruden sin 75-års fødselsdag fejre 60-års jubilæum.

- Så længe vi føler, vi har noget at give, og publikum er der, fortsætter vi. Når man afslutter en optræden og oplever, at folk begejstret rejser sig og klapper, kan man leve længe på det.