Lad ikke livsfortællinger gå tabt

Det kan have stor betydning for ældre mennesker, at der er familiemedlemmer og nære venner, der kender deres livshistorie.

Livshistorierne hjælper nemlig de ældre med at blive anerkendt som individer, forklarer Anna Wilroth, som er ansvarlig for mental sundhed og sorg hos Ældre Sagen.

- At man har nøglepersoner, der kender ens liv, har stor betydning for både livskvalitet og livslyst, siger hun.

Livshistorierne er en måde at formidle og forklare ens personlighed og karaktertræk med konkrete historier. Og for de pårørende er det en måde at komme tættere på og forstå sit familiemedlem eller sin ven.

Og ifølge psykolog Andreas Nikolajsen handler det at kende et menneske netop om at kende dets historie. Han er videnskabelig medarbejder og projektleder for livshistoriegrupperne Fortæl for Livet hos Ensomme Gamles Værn.

- Når man lytter til historierne, kommer der kød på det menneske, der sidder foran en, forklarer Andreas Nikolajsen.

Og hvis du vil sikre, at den ældres fortællinger ikke går tabt, så kan du bruge nogle redskaber til at lirke den gode fortæller frem.

En god start kan være at dykke ned i almenmenneskelige temaer som kærlighed, parforhold, venskab, forældreskab og store vendepunkter eller omvæltninger.

Hvis det bare bliver korte og afrundende oprids, og du har svært ved at få den ældre videre i fortællingerne, kan du bruge et andet fortælleteknisk trick.

Det handler om at fæstne sig ved detaljer og få den ældre til at uddybe - og dermed gå ned af nye spor i sin hukommelse.

- Spørg, hvordan der så ud, hvordan det lød, og hvordan stemningen var. Lugtede der af mad, cigaretrøg eller mug, og hvilket tøj gik vedkommende i som ung?, siger Andreas Nikolajsen.

- Så tager man fortælleren tilbage til den tid, og det giver en masse associationer. At spørge ind til det sanselige er et godt trick til at åbne erindringen og fortællelysten, fortæller han.

De fleste har en håndfuld signaturhistorier, som de mener, tegner en god karakteristik af dem. Det kan være fra soldatertiden, deres professionelle liv eller familielivet.

Historier, der står som konkrete eksempler på nogle karaktertræk, de forbinder med sig selv og gerne - bevidst eller ubevidst - vil fremhæve.

Og som pårørende til en ældre, kan du sandsynligvis de historier lige så meget på rygraden, som den ældre selv.

Andreas Nikolajsen råder til, at du lytter til signaturhistorierne, men også bruger dem til at åbne døren til de nye fortællinger.

Spørg ind til detaljer, der kan lede den ældre ind på en ny sidevej i stedet for den slagne, der er blevet åndeligt trampet ned gennem årtier.

/ritzau fokus/