Annonce
Bolig og livsstil

Lys og farver i boligen hjælper personer med demens

Med få greb kan man hjælpe en person, der er ramt af demens, med et mere overskueligt hjem. (Arkivfoto) Foto: Casper Christoffersen/Ritzau Scanpix

Som pårørende til en person med demens kan du hjælpe med at gøre hverdagen lettere med farver, lys og placering af tingene i boligen.

Hvis du ser et stort hul i vejen, så går du i en bue udenom. Du ville næppe have lyst til at tage et skridt lige ned i hullet, selv hvis du fik at vide af en anden, at der ikke ville ske dig noget.

Sådan er oplevelsen for mange personer, der er ramt af demens. De kan opleve, at mørke flader bliver omsat til store, sorte huller. Og derfor har de ikke lyst til at træde på en sort dørmåtte eller sætte sig i en mørk sofa.

Omkring 90.000 danskere har demens, og 2 millioner har demens inde på livet. Det viser en undersøgelse fra Folkebevægelsen for Demensvenligt Danmark.

Og som pårørende kan du hjælpe med at gøre boligen lettere at navigere i. Det fortæller Lone Harlev, som er sekretariatsleder i Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark - et nationalt samarbejde mellem 13 organisationer.

- Farver kan hjælpe øjnene på vej. Sorte og mørke møbler kan virke som et sort hul at sætte sig ned i. Så sæt en pude med en farve på, så det bryder den store flade, siger Lone Tarlev.

Skygger kan også snyde øjnene til at tro, at der eksempelvis er niveauforskelle eller noget, man skal gå uden om, på et gulv.

- Vær opmærksom på, at lyset fra lamper er placeret korrekt. Især nu hvor det bliver vinter og mørkt. Ellers kan det få hjemmet til at virke mørkt og utilgængeligt, siger hun.

Gå boligen systematisk igennem for mørke farver og manglende lys - helst på et tidspunkt, hvor der ikke er meget dagslys.

Kontrastfarver kan også bruges til at sætte spot på vigtige ting i hjemmet. Eksempelvis kan en farvet ramme om en stikkontakt eller et klistermærke drage øjnene hen mod det vigtige.

- Er badeværelsesvæggen hvid, så sørg for, at håndklæder og toiletbræt har en anden farve. Det hjælper også til at afstandsbedømme, fortæller Karen Tannebæk, som er uddannelsesleder på Nationalt Videnscenter for Demens.

Det er også en god idé at få ryddet ud og prioriteret i tingene i hjemmet.

- Det er et godt fif, at de vigtige ting er overskuelige og synlige. Du kan hjælpe som pårørende med at stille det frem, der bliver brugt dagligt, og stille det øvrige væk, siger hun.

På badeværelset skal der måske ikke stå ti produkter fremme - men bare en shampoo og sæbe.

Det samme gælder på køkkenbordet. Det kan også være en hjælp at samle de ting, der skal bruges sammen. Det vil sige, at kaffepulveret og måleskeen står sammen med kaffemaskinen.

- Det kan være svært at få overblikket over, hvad der passer til det, man skal lige nu. Så sørg for, at det ikke kræver, at man skal kunne huske en helt masse for at kunne gå i gang, siger Karen Tannebæk.

/ritzau fokus/

  • PLUS Stadigt flere ressourcestærke danskere er klar til selv at betale for bedre personlig ældrepleje
    Med få greb kan man hjælpe en person, der er ramt af demens, med et mere overskueligt hjem. (Arkivfoto) Foto: Casper Christoffersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag