Annonce
Bolig og livsstil

Mental gevinst: Derfor skal ældre løfte vægte

Et finsk studie har blandt andet vist, at ældre, som ikke dyrkede motion, havde 2,5 gange større risiko for at udvikle en depression end dem, der var fysisk aktive. (Arkivfoto) Foto: Colourbox/Free

Jævnlig motion kan give ældre større tiltro til deres egen fysiske formåen og dæmpe angsten for smerter.

Ryggen værker, balancen driller, og det virker sikrest at blive i lænestolen.

Med tiden kan kroppen føles mere skrøbelig, og tiltroen til, hvad ben og arme kan bære, forsvinder.

Men faktisk får ældre ikke bare fysisk gavn af motion. Det kan også booste den mentale sundhed.

Eksempelvis kan det give en større tiltro til egen krop, viser et finsk studie fra University of Jyväskylä.

Her satte forskerne folk i alderen 65-75 år til at styrketræne. Og konklusionen var, at de ældre ikke bare følte sig stærkere, men også fik øget mental velvære og tiltro til, hvad deres krop kunne klare, skriver New York Times.

Det gjaldt både dem, der trænede flere gange om ugen, men også dem, der løftede vægte én gang om ugen.

En lignende effekt kan man se man hos ældre, der er bange for at falde, forklarer Karen Søgaard, der er professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

- Hvis man har ondt, kan man godt tro, at det bliver værre af bevægelse, og at man hellere må holde sig i ro. Men ofte er det lige modsat, siger hun og fortsætter:

- Hele den angst for bevægelse bliver dæmpet ved, at man finder ud af, at man faktisk godt kan.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har fysisk aktivitet hos ældre den samme forebyggende virkning som hos andre. Men motion kan også få betydning for livskvaliteten på en anden måde.

Med tiden kan balance og koordination nemlig blive udfordret, tilføjer Karen Søgaard. Og det kan ikke bare give blå mærker, men også smitte af på det sociale liv - eller mangel på samme.

- Så det at kunne bevæge sig frit har betydning for ens sociale liv og mulighed for at komme ud blandt andre, siger hun.

Et andet finsk studie har også vist, at inaktive ældre havde 2,5 gange større risiko for at udvikle en depression end dem, der var fysisk aktive.

Fysisk aktivitet kan også have en positiv effekt på søvn, kognition og give et større psykologisk "well-being", skriver Sundhedsstyrelsen.

Den sociale og mentale gevinst får man i øvrigt ikke kun i det daglige liv, men også under selve træningen, hvis man går på hold sammen med andre, forklarer Karen Søgaard.

- Studier har vist, at hvis man beder folk krydse af, hvad de ønsker af et træningstilbud, så går det ofte på, at de bliver stærkere eller får en bedre funktion, siger hun.

- Men når man efterfølgende spørger dem om, hvad der har været det bedste, svarer de oftest fællesskabet.

/ritzau fokus/

  • Two Senior Women Friends At Day Care Centre
    Et finsk studie har blandt andet vist, at ældre, som ikke dyrkede motion, havde 2,5 gange større risiko for at udvikle en depression end dem, der var fysisk aktive. (Arkivfoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer