Annonce
Bolig og livsstil

Mød Martin Jensen: Den danske dj der vælter verdenstoppen

Martin Jensen indtager nummer 82 på DJ Magazines liste over verdens bedste dj's. Foto: Free/Www.lplusv.dk

Bag megahittene "Solo Dance", "All I Wanna Do" og "Wait" gemmer midtjyske Martin Jensen sig.

"Sííí", lød det fra Cristiano Ronaldo, da han modtog det gyldne Ballon d'Or-trofæ og titlen som verdens bedste fodboldspiller i 2014.

Den danske dj Martin Jensen samplede sportsikonets sejrsjubel, som blev en del af nummeret "Sí", der udkom i 2015.

"Sí" blev startskuddet til en international karriere, da Martin Jensens musikalske potentiale blev spottet, og det har siden sendt den 25-årige midtjyde fra Sorring nær Silkeborg direkte mod stjernerne.

- Der er ikke særligt mange, der kender mig på udseendet, og det gør mig egentligt ikke noget. Så længe folk kommer til mine shows, og musikken bliver spillet, så er jeg glad, lyder det fra ham.

Martin Jensen kan kalde sig en af de mest succesrige danske musikere.

Han har over 600 millioner streaminger på Spotify, indtager placeringen som nummer 82 på DJ Magazines liste over verdens bedste dj's og hans hæsblæsende karriere har bragt ham kloden rundt.

- Der er tit folk i lufthavnen, som kommer over for at møde os. Det er super fedt. De er super søde og har printet billeder ud på fotopapir, som jeg skal skrive autografer på. Folk er vildt nervøse, når jeg kommer.

- De står og ryster. Jeg har det bare sådan, "jeg er glad for, at du er her. Du skal ikke være nervøs. Jeg er ligeså underlig, som du er - bare rolig", fortæller han med et smil.

Martin Jensen er egentligt uddannet entreprenør-maskinmekaniker.

Da han gik på teknisk skole tilbage i 2007, talte han en dag på vej hjem fra skole med en kammerat om at starte et mobildiskotek. Det opstod nærmest ud af det blå midt i det midtjyske, men der var ikke langt fra tanke til handling.

- Vi havde ingen idé om, hvad vi lavede, men vi gik ud og købte for 30.000 kroner udstyr for vores fællesopsparinger, fortæller Martin Jensen, der til sit andet job bogstaveligt talt satte fut i festen.

- Det var så dårligt det, vi lavede. Alle vores cd'er var ridsede, og der var spildt cola på. Vores kraftkabel lå rullet sammen, og vi var ved at brænde forsamlingshuset ned. Man kunne bare begynde at lugte brændt gummi, fortæller han og fortsætter:

- Det var forfærdeligt, og det værste job nogensinde, men det har givet mig så sindssygt meget erfaring på alle mulige måder. Folk har betalt penge for, at der skal være musik, og virker det ikke, så er der kun en til at løse det, og det er dig.

I år rammer Martin Jensen mellem 150-175 spilledage, men målet er 300. Og de 600 millioner streaminger er kun 400 millioner fra at blive til en milliard, fortæller den succesfulde dansker.

- Jeg vil også gerne have senere spilletidspunkter på de store festivaler, lave flere sange og flere hits og begynde at lave nogle samarbejder med større artister ude omkring i verden.

- Jeg kunne virkeligt godt tænke mig at arbejde sammen med Martin Garrix eller Taylor Swift. Det er nok lidt urealistisk, men det ville være sindssygt, siger Martin Jensen med et grin.

  • www.lplusv.dk
    Martin Jensen indtager nummer 82 på DJ Magazines liste over verdens bedste dj's. Foto: Free/Www.lplusv.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer