Annonce
Bolig og livsstil

Rappere lagde DMA ned: Vi er Danmarks værste mareridt

Kesi, her fotograferet ved P3 Guld, er en del af rapcrewet, der scorede stort ved DMA. Foto: /ritzau/Khan Tariq Mikkel/arkiv

Rapkompagnonerne Gilli, Kesi, Sivas og Noah Carter samt deres producer Hennedub vandt stort ved DMA lørdag.

Det er syv år siden, en grynet YouTube-video, hvor rapperne Gilli og Kesi sang "Fissehul", først så dagens lys. Kort efter blev Danmark bekendt med rapcrewet B.O.C., der foruden de to består af flere andre rappere og producere.

Lørdag aften stod i dén grad i rapcrewets tegn, da de prestigefyldte Danish Music Awards blev uddelt.

Hele tre gange måtte Gilli på scenen for at hente en pris - den ene gang flankeret af en stor del af crewet - heriblandt Kesi, Sivas, Benny Jamz, Noah Carter og Hennedub - da han blev belønnet for årets udgivelse for "Rica".

Rapperen Noah Carter blev årets nye talent, og Hennedub kunne hjemtage prisen for årets danske producer for at stå bag de mange hits, som rapperne har væltet Danmark med.

Både Gilli og Kesi indtog scenen mellem prisoverrækkelserne for at optræde med numrene "Habibi Aiwa" og "Følelsen". Med andre ord sad rapcrewets fingeraftryk på det meste af aftenen, og det skaber glæde hos de involverede.

- Det er så nice, det er bare et symbol på, at vi har haft et sindssygt godt år, og at vi har nået en masse mål. Det er mega motiverende og betyder bare, at vi kører endnu hårdere på, siger produceren Hennedub med det borgerlige navn Henrik Bryld Wolsing.

Også rapperen Kesi kan mærke, at både publikum og musikbranchen bakker op om de unge drenges projekter.

- Det betyder rigtig meget, det er rigtig vigtigt. Jeg tror, at grunden, til at vi bliver så glade, er, at vi er ikke fra det samme sted som alle mulige andre. Vi har haft nogle drømme, vi har prøvet at udleve, og når det endelig sker, og det så ovenikøbet er en kollektiv følelse, som vi kan være sammen om, så betyder det bare meget mere end noget andet, siger han.

- Det har været en aften ud over alle forventninger. Jeg er super glad for, at det ligesom er alle, der ender med at have det godt, siger han om crewets bedrifter.

Der bliver dog ikke hvilet på laurbærrene hos rapperne, lover han.

- Forvent, at vi bliver ved med at lave musik. De ting, der motiverer os, de skubber os til at gøre det bedre og bedre. Vi er Danmarks værste mareridt, siger han med et glimt i øjet.

  • P3 Guld uddeles
    Kesi, her fotograferet ved P3 Guld, er en del af rapcrewet, der scorede stort ved DMA. Foto: /ritzau/Khan Tariq Mikkel/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer