Annonce
Bolig og livsstil

Sæsonstart: Giv sommerhuset det store forårstjek

Der kan være faldet masser af skidt i tagrenderne hen over vinteren, eller dele kan være gået løs. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free

Efter en lang vinter skal sommerhuset tjekkes fra sokkel til skorsten, så der ikke dukker ubehagelige overraskelser op i løbet af sommersæsonen.

Fuglefløjt og forårsfornemmelser har gjort deres indtog, og dermed er det ved at være tid til at finde nøglen til sommerhuset frem fra gemmerne.

Når sommerhuset skal åbnes op for sæsonen, skal der dog lige krydses nogle praktiske gøremål af listen, før man med god samvittighed kan smække benene op.

1) Tag og tagrender

Først og fremmest skal sommerhuset gennemgås for, om der er sket skader hen over vinteren, siger Henrik Bisp, som er fagekspert i huseftersyn og byggeteknik hos Bolius.

- For tagets vedkommende vil det være et tjek af overfladen. At der for eksempel ikke er noget, der er faldet ned på taget og har ødelagt en tagplade, forklarer Henrik Bisp.

- Hvis det er muligt at komme ind på loftsrummet, så kan man se eventuelle revner eller utætheder i taget, hvor der vil trænge lysstriber ind, råder Henrik Bisp.

I løbet af vinteren kan der også sagtens være blæst blade og grene i tagrenderne, eller de kan være blevet beskadigede. De skal derfor også gås efter for utætheder og renses.

2) Facade, sokkel og fundament

Tjek facaden for eventuelle defekter eller brædder, der har rykket sig, råder Henrik Bisp.

Undersøg, om der er tæt ved dørene, og gå fugerne ved vinduerne efter.

- Nede ved soklen er der en del sommerhuse, som ikke har et fast fundament, men et punktfundament, som er dækket af plader, fortæller Henrik Bisp og tilføjer:

- Hvis der er kommet skader her, er der være risiko for, at skadedyr kan trænge ind under konstruktionen.

3) Rum, lofter og vinduer

Har huset været lukket hen over vinteren, er det også en god idé at få smækket vinduerne op, så man kan lufte ud og få ren luft i huset igen.

Gå rummene efter et ad gangen, og se efter, om der for eksempel skulle være fugtmærker på loftet. Det er nemlig tegn på, at man skal have fikset en udvendig utæthed.

Det er også en god idé at tjekke, at vinduerne er tætte.

Ifølge Energistyrelsen kan man tjekke det ved at åbne vinduet, sætte et papir i klemme og lukke vinduet igen.

- Er der ikke stor modstand, når du trækker papiret til dig, er vinduet ikke tæt, og så kan du være nødt til at montere nye tætningslister eller skifte vinduerne, skriver Energistyrelsen.

4) Åbn for vandet

Mange sommerhusejere lukker for vandet sidst på efteråret. Når der igen skal være vand i huset, skal man åbne forsigtigt op.

- Få lukket en masse rent vand igennem, så hvad der måtte være i rørene bliver renset ud, siger Henrik Bisp.

Når der er tryk på vandet igen, skal man sikre sig, at der ikke er brud på vandrør nogen steder.

- Luk for alle aftapningssteder og se på måleren, om den stadig kører, forklarer han.

Hvis det er tilfældet, er der et brud, og så skal man lukke for vandet igen med det samme.

/ritzau fokus/

  • Mand bygger og borer
    Der kan være faldet masser af skidt i tagrenderne hen over vinteren, eller dele kan være gået løs. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer