Annonce
Bolig og livsstil

Saybia om comeback: Vi er blevet voksne

Det danske rockband Saybia er blevet genforenet efter syv års pause. Gruppen består ikke længere af fem drengerøve, men af fem voksne mænd.

I sofaen hos pladeselskabet sidder to mænd i nystrøgne skjorter, blazerjakker og med håret sat.

Der er ikke længere meget drengerøv over Søren Huss og Jess Jensen fra bandet Saybia. Det er syv år siden, at den fynske rockgruppe besluttede sig for at gå hver til sit, og imellem tiden er der sket meget for de fem medlemmer.

Der er i hvert fald langt til det lange hår og de løse skjorter, der tidligere kendetegnede rockbandet.

Nu har Saybia-drengene slået sig sammen igen, og genforeningen har været længe undervejs. Siden 2013 har de mødtes hver tirsdag for at lave musik sammen.

- For de flestes vedkommende har der været en fornemmelse af, at Saybia-projektet var uafsluttet. Vi var ikke specielt begejstrede for vores tredje album, så det lå lidt i luften. Vi skulle bare lige vente på, at vi var klar til det igen, siger Søren Huss, der er forsanger i rockgruppen.

I 2008 besluttede bandet at holde en "kreativ pause". Forud for den store beslutning havde der været en række hektiske år, efter de fynske drenge bragede igennem med succesalbummet "The Second You Sleep" i 2002.

- Når jeg kigger tilbage, så er træt et ret rammende ord. Vi var tyndslidte, fordi det havde været nogle sindssyge år. Vi væltede rundt i en tourbus og lugtede til hinandens sure sokker, og hvad der ellers nu hører med, og vi havde ikke tid til at lege med musikken i studiet. Vi havde bare brug for en pause til at finde ud af, hvor vi hver især gerne ville hen, siger Jess Jensen, der spiller keyboard.

I mellemtiden er de fem medlemmer gået i vidt forskellige retninger. Mens Søren Huss har udgivet flere soloalbum, har Jess Jensen uddannet sig til grafisk designer og har i dag sin egen virksomhed. Flere af de andre medlemmer er også gået uddannelsens vej. Det har haft stor betydning for musikken på det nye album.

- Førhen var vi fuldstændigt afhængige af hinandens liv. Alt var forbundet. Både på godt og ondt. Den boble er ligesom bristet nu, og vi mødes i stedet som individer og bidrager alle med en ny viden, der kommer fra alt det, vi hver især har oplevet de sidste syv år.

- Det var meget liv og død i gamle dage. Vi var unge og skulle ud og erobre verden. Alt skulle satses, og vi følte, at det var en kvalitet dengang. Nu har vi lært, at det ikke behøver at være liv eller død, for at det kan blive godt eller nærværende. Det er nok noget, der hænger sammen med det at blive voksen, siger Jess Jensen.

Saybia var særligt kendt for de følelsesladede kærlighedssange. På det nye album er det dog en anden slags kærlighed, der synges om.

- Det er måske en mere voksen og etableret kærlighed. Sangene handler om at have været i et forhold i lang tid og de dynamikker, der er i det. Det er ikke to 20-årige, der lige er fundet sammen og den slags romantik. Den voksne kærlighed er mere rummelig og har dybere rødder. Og det er der, vi er i dag, siger Søren Huss.

På trods af den mere voksne tilgang til musikken så lover bandet, at deres fans stadig vil kunne genkende dem på det nye album.

- Musikken er mere afklaret, og vi føler, at denne plade er lige så klar i spyttet som vores debutplade. Vi er alle modnet, og det kan høres i musikken, men vi er stadig Saybia, og det kan man stadig tydeligt høre, siger Søren Huss.

Saybias nye album "No Sound From the Outside" udkommer fredag den 2. oktober.

Annonce
Bolig og livsstil

Huspriser begynder at minde om gylden tid under coronaboom

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

112

Fandt benzindunk: Natlig brand er formentlig påsat

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Lokal nyt

Verdensstjerne kommer til Lolland

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Undrer sig: Beslutning truffet på dårligt belyst grundlag

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn