Annonce
Bolig og livsstil

"Skam" på teater begejstrer de danske anmeldere

Som første teater i verden er det lykkedes Aveny-T at få lov til at dramatisere SKAM og opføre SKAM på scenen. I Foto: /ritzau/Martin Lehmann

Tre danske medier giver teaterversionen af tv-serien "Skam" fem stjerner, mens to anmeldere er mere skeptiske.

Flere danske medier var på plads i salen, da der fredag aften var premiere på teaterforestillingen "Skam 1". Og der er overvejende stor ros til den danske teaterversion af den ultrapopulære norske ungdomsserie.

"Skam 1" er den første del af i alt fire forestillinger, der baserer sig på den norske tv-serie "Skam". Stykket tager udgangspunkt i seriens første sæson.

Her følger man karakteren Eva, der netop er startet på gymnasiet og her navigerer sig gennem venskaber og kærligheden.

BT's udsendte anmelder, Fie West Madsen, er begejstret for forestillingen og har således givet den fem ud af seks stjerner.

- "Skam" som teater er så forbandet godt, at man skulle tro, det var løgn.

- Det burde næsten ikke kunne lade sig gøre, men teaterversionen af "Skam" formåede at ramme lige præcis den balance, der gør, at det hverken var en tarvelig kopi eller en skamfering af originalmaterialet, skriver hun.

Også Ekstra Bladets anmelder, Henrik Queitsch, er yderst positiv over teaterversionen, der er instrueret af 44-årige Martin Lyngbo.

Han giver stykket fem ud af seks stjerner.

- Instruktøren Martin Lyngbo og resten af holdet må i den grad siges at hive stikkene hjem. Over al forventning faktisk.

- For "Skam 1" er en nærmest smågenial kondensering af seriens første sæson, hvor persongalleriet og handlingstrådene selvfølgelig er reduceret kraftig, uden at miljøet har mistet sin ånd eller tone.

Berlingskes anmelder Jakob Steen Olsen mener, at "missionen lykkedes" i forhold til at overføre "Skam" fra skærmen til teater.

Også han giver fem stjerner til forestillingen.

I den lidt tungere ende af skalaen finder man Politikens anmelder til forestillingen, Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen.

Hun mener ikke, at teaterforestillingen undgår at føles lidt som en flad kopi af den norske tv-serie.

- Man vil trække de unge i teatret, ramme dem "der, hvor de er", men hvis man ender med at give dem en oplevelse af, at teatret er en flad kopi af tv, hvad er så pointen? Og hvad, hvis man egentlig slet ikke har forstået, hvor det er, de unge "er"?, skriver hun i sin anmeldelse.

Lone Nikolajsen står bag anmeldelsen i Information. Her uddeles der ikke stjerner, men hun er ikke begejstret over stykket.

- Teaterforestillingen "Skam" er ikke i sig selv nogen stor kunstnerisk præstation. Snarere var det som at se et coverband, der godt ved, at dets job ikke er at overrumple publikum, men at minde det om deres helte, skriver hun.

"Skam 2" har premiere 10. april 2018.

  • Teaterforestillingen Skam
    Som første teater i verden er det lykkedes Aveny-T at få lov til at dramatisere SKAM og opføre SKAM på scenen. I Foto: /ritzau/Martin Lehmann
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Indland

To personer fundet døde i sø

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand