Annonce
Bolig og livsstil

Stauderne gør comeback: Sådan lykkes du med dem

Tilpas dit staudevalg til den jordbund, de skal plantes i. Eksempelvis trives lavendel ikke i meget leret og våd jord - men den klarer sig fint i fuld sol og en tør krukke. Andre stauder foretrækker det lige omvendt. Så tilpas plantevalget efter, om den skal plantes i fuld sol, skygge og tørre eller fugtige forhold. (Genrefoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Tilpas dit staudevalg efter jordbundstype, plant ud på det rigtige tidspunkt, og vælg gerne forskellige stauder, som strækker blomstringssæsonen.

Tidligere var prydhaver og staudebede noget, mange danskere forbandt med barndommens somre eller besøg hos bedsteforældrene.

Men stauderne har gjort comeback - også hos de yngre haveejere.

Alene hos Danmarks største havecenter Plantorama er salget af stauder steget med knap 60 procent på tre år.

- Nogle dyrker stauder til at skære eller binde buketter af. Andre dyrker dem ud fra et perspektiv om biodiversitet for at lokke insekter og sommerfugle til haven, siger Kamilla Høy, der er plantefaglig rådgiver hos Plantorama.

Men inden du smøger ærmerne op, så overvej hvor de skal plantes.

Stauder er nemlig meget forskellige, og derfor trives de tilsvarende under forskellige forudsætninger, hvad angår lys, fugt og jordbundsforhold.

- Der er eksempelvis nogle, som efterspørger pæoner til krukker. Men det bliver sjældent rigtigt godt, for planten har en ordenlig knold, som kræver plads, nævner Kamilla Høy.

En anden meget efterspurgt staude er høstanemoner.

Planten har et romantisk look og fine blomsterstængler, som er gode at klippe af, forklarer hun.

- Men den er afhængig af en del fugt og sætter rimeligt dybe rødder, så den bliver også let skravlet i en krukke, siger Kamilla Høy.

Til gengæld er der andre stauder, som trives godt i krukker - også selv om miljøet typisk bliver mere tørt.

Det kunne eksempelvis være perlekurv eller blåkant.

- De er gode vindere i krukker, for de kan både tåle perioder med tørke og direkte sol. Der skal meget til at genere dem, og de er også rimeligt modstandsdygtige til vinter, siger Kamilla Høy.

Det vil også være en god ide at skele til staudernes blomstringstid, tilføjer Marlene H. Nielsen, der er landskabsarkitekt, planteskolegartner og havefaglig rådgiver hos Haveselskabet.

Stauderne blomstrer nemlig på forskellige tidspunkter.

- Så ved bevidst at blande dem kan man strække sæsonen og få noget, der er spændende at kigge på i flere måneder, siger Marlene H. Nielsen.

På den måde kan du have stauder, som blomstrer helt fra det tidlige forår, mens andre stauder - eksempelvis juleroser - blomstrer om vinteren.

Stauderne plantes bedst ud i maj eller september.

For det kan være svært at vande tilstrækkeligt til, at de klarer sig godt ved udplantning i juni og juli, forklarer Marlene H. Nielsen.

- Og selv om det måske er sjovest at plante eksempelvis høstanemoner ud i sensommeren, hvor de er flotte og blomstrer, så skal de helst plantes ud, før deres vækstsæson begynder, forklarer hun.

Derfor lyder tommelfingerreglen, at de stauder, som blomstrer i sensommeren, helst skal plantes i foråret - og de stauder, som blomstrer i foråret, skal helst plantes i sensommeren.

På den måde får de ordentligt rodfæste før vækstsæsonen.

/ritzau fokus/

Tilpas dit staudevalg til den jordbund, de skal plantes i. Eksempelvis trives lavendel ikke i meget leret og våd jord - men den klarer sig fint i fuld sol og en tør krukke. Andre stauder foretrækker det lige omvendt. Så tilpas plantevalget efter, om den skal plantes i fuld sol, skygge og tørre eller fugtige forhold. (Genrefoto) Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
  • CPH Garden, Kronprinsessen
    Tilpas dit staudevalg til den jordbund, de skal plantes i. Eksempelvis trives lavendel ikke i meget leret og våd jord - men den klarer sig fint i fuld sol og en tør krukke. Andre stauder foretrækker det lige omvendt. Så tilpas plantevalget efter, om den skal plantes i fuld sol, skygge og tørre eller fugtige forhold. (Genrefoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
  • PLUS Insektvenlige haver har for alvor slået rod i danskerne
    Tilpas dit staudevalg til den jordbund, de skal plantes i. Eksempelvis trives lavendel ikke i meget leret og våd jord - men den klarer sig fint i fuld sol og en tør krukke. Andre stauder foretrækker det lige omvendt. Så tilpas plantevalget efter, om den skal plantes i fuld sol, skygge og tørre eller fugtige forhold. (Genrefoto) Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne