Annonce
Bolig og livsstil

Ulrich Thomsen fascinerer og begejstrer anmeldere i ny film

"Vores mand i Amerika" om dansk topdiplomat under Anden Verdenskrig er utrolig godt lavet, mener anmeldere.

Den danske skuespiller Ulrich Thomsen portrætterer i den historiske dramafilm "Vores mand i Amerika" den danske ambassadør i USA under Anden Verdenskrig, Henrik Kauffmann.

En skuespilpræstation, som Kristeligt Dagblads anmelder Søren Hermansen mener, er "eminent".

- Skuespillerne er eminente. Ulrich Thomsen som Kauffmann og Mikkel Boe Følsgaard som Kauffmanns højrehånd Povl Bang-Jensen er lysende, skriver han.

Hermansen giver filmen, der er instrueret af Christina Rosendahl, fem ud af seks stjerner.

Filmen skildrer ambassadør Henrik Kauffmann og den modstandskamp, som den danske ambassadør udkæmpede under Anden Verdenskrig, hvor han boede i USA.

Kauffmann nægtede at bøje sig for tyskerne, da Danmark blev besat 9. april 1940.

I stedet erklærede han sig uafhængig af den danske regering og gik i gang med at lægge en plan for at besejre Hitler.

Et væsentligt stykke danmarkshistorie at fortælle, mener Soundvenues anmelder Morten Kildebæk, som giver filmen fire ud af seks stjerner.

Kildebæk mener også, at Ulrich Thomsens præstation er med til at give filmen dybde.

- Kauffmann er nemlig ikke just en entydig helteskikkelse i dansk historie, og man bliver undervejs i filmen usikker på, hvorvidt han arbejder for sit land eller sig selv.

- Det gør man ikke mindst i kraft af Ulrich Thomsens stensikre præstation som den storsatsende ambassadør, der både anklages for landsforræderi og hyldes som nationalhelt, skriver Kildebæk.

Men også teknisk er filmet godt lavet og værd at se, mener Jyllands-Postens anmelder Frederik Asschenfeldt Vandrup. Han giver filmen fire stjerner.

- Vejen frem mod pointen er filmisk uvant flot forløst. Filmen ser godt ud, er opfindsomt filmet og formår at lade en hel krig udspille sig på lydsiden som kontrapunktiske lydcollager til diplomatlivet på poolkanten.

- Det er til tider mere lækkert end relevant, men rent teknisk er filmen blændende vellykket, skriver han.

Historien om Kauffmanns handlinger og konsekvenserne heraf er mere farverige, end karakteren selv bliver i filmen, skriver Politikens anmelder Nanna Frank Rasmussen.

Instruktør Christina Rosendahl formår både at fortælle den store historie om krigen og dens konsekvenser, men også den nære historie om Kauffmanns person, mener hun.

- "Vores mand i Amerika" er derfor mere et mysterium, end det er traditionel historieformidling. Det er mere Jean-Pierre Melville, end det er Ole Christian Madsen. Og det er ment som en kompliment, skriver hun.

Nanna Frank Rasmussen giver den fire ud af seks hjerter.

Filmen, som har fået den internationale titel "The Good Traitor", har premiere i de danske biografer torsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Yngre læge tiltalt for seksuelle overgreb på sine døtre

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Indland

To personer fundet døde i sø

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte