Annonce
Bolig og livsstil

Unge vil investere: Dette skal du afklare som forælder

Ligesom aftaler omkring fester, sengetider og alkohol er det i sidste ende op til forældrene, om den unge skal have lov til at investere. Hvis man siger ja - og underskriver den nødvendige fuldmagt - bør man som forælder være med hele vejen, understreger økonomer. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Flere unge interesserer sig for investering. Det kan være en fin løftestang til at tale om budget og økonomi, men det er ikke uden risiko, fortæller økonomer.

Nettet flyder over med influencere, skribenter og gør det selv-investorer, som fortæller succeshistorier om aktier.

Samtidig har aktiemarkedet været præget af flere års optur, og via netbanker og investeringsrobotter er det blevet lettere at investere.

Den kombination er ikke gået de unges næse forbi, oplyser Spar Nord.

- Vi oplever, at investeringslysten ikke bare gælder de voksne, men i stigende grad også spejler sig helt ned hos de unge. Flere forældre ringer med spørgsmål til netop det, siger investeringskonsulent Karsten Brøndum Idskov.

Både Spar Nord og Arbejdernes Landsbank mener, at interessen er god i den forstand, at den kan bruges som løftestang til at lære de unge om økonomi.

Der er dog gråzoner.

- Men som udgangspunkt skal man ikke tage pengeinteressen fra de unge, mener Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank.

Brug eksempelvis interessen som løftestang til en snak om, at økonomi både er noget, som foregår på kort og langt sigt.

- Og hvis vi taler investering, så er det altid noget, som bør foregå med lang tidshorisont, siger Karsten Brøndum Idskov.

Det kan også være en god øvelse i at lægge penge i flere "krukker".

På den måde er snakken egentlig ikke så anderledes, end når I taler om konfirmationspenge, arv eller store pengegaver:

Tal om, at noget kan gå til forbrug nu, men noget bør også gemmes til senere.

Først herefter kan investering komme på tale, men det er i så fald vigtigt, at pengene kan undværes, siger Brian Friis Helmer.

- For det første er der altid en risiko ved aktier. For det andet skal den unge måske bruge pengene om to-tre år, fordi de skal flytte hjemmefra eller købe studiebøger, siger han.

Og her duer det ikke, at pengene er væk eller bundet i aktier, som er nede i en bølgedal.

Samtidig kan mange af de unge ikke huske finanskrisen i 2007, hvis de overhovedet var født.

- Derfor skal man som forælder betone, at det altså går op og ned med aktier, og ikke lade sig forblænde af de seneste års optur eller håbet om en hurtig gevinst, understreger Karsten Brøndum Idskov.

En budgetøvelse kan være, at den unge over en periode lægger et beløb til side.

Hvis den unge systematisk kan undvære den portion penge, kan de være "reserveret" til investering senere.

Og her opstår gråzonen: Rent juridisk må børn under 18 år slet ikke investere selv. Derfor er der to veje, du som forælder kan gå.

Enten skal du sige, at investering tidligst er noget, de først må gøre som 18-årige. Eller også skal du udfylde en fuldmagt, så de kan investere igennem din netbank.

- Hvis man siger ja, så har man som forælder et særligt ansvar for at sikre sig, at den unge kender risikoen og konsekvenserne, siger Brian Friis Helmer.

Dette bakkes op af flere gældsundersøgelser, som viser, at især unge kan have svært ved at overskue alle konsekvenser ved deres økonomiske handlinger.

- Dette peger igen på, at man som forælder aldrig må lade dem sejle i egen sø. Hvis de skal investere, så forudsætter det, at du som forælder er med hele vejen, tilføjer Karsten Brøndum Idskov.

/ritzau fokus/

  • RB PLUS Kontanter glider ud i coronaramt verden
    Ligesom aftaler omkring fester, sengetider og alkohol er det i sidste ende op til forældrene, om den unge skal have lov til at investere. Hvis man siger ja - og underskriver den nødvendige fuldmagt - bør man som forælder være med hele vejen, understreger økonomer. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer