Annonce
Bolig og livsstil

Vælg rigtigt: Overvej betalingskortet inden du shopper

Betalingskortene har forskellige funktioner og services såsom indbyggede rejseforsikringer, konkursforsikringer, saldokontrol og forskellige sikkerhedsfunktioner. Men kortene har også forskellige priser, oplyser Forbrugerrådet Tænk. (Arkivfoto) Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Ved nogle køb kan det bedre betale sig at bruge en type betalingskort frem for et andet. Men husk at sammenholde fordelene med kortets pris og omkostninger.

Dagligvarer i supermarkedet, spontane onlinekøb, flybilletter og ferieopholdet til sommer.

Der er masser af muligheder for at bruge dit betalingskort, men inden du gør det, bør du tænke over, hvad det er, du er ved at betale for.

Et betalingskort er nemlig ikke bare et kort, og i nogle situationer kan det bedre betale sig at vælge én type frem for en anden.

- Når vi spørger kunderne, er det tydeligt, at mange bruger det kort, de plejer, og ikke tænker over, hvad de bruger det til, siger Lise Bruun Frandsen, der er landechef i Mastercard Danmark.

Med støtte fra fem af landets banker står de bag kampagnen "Gode kort på hånden".

Den skal få danskerne til at tage stilling til deres betalingskort.

- Hvis man ikke tænker sig om, så risikerer man at havne i situationer, hvor man økonomisk ikke er lige så godt stillet som forbruger, fortsætter hun.

I 2020 var der ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstedt 9,5 millioner betalingskort i Danmark.

Men ifølge en undersøgelse foretaget af YouGov i forbindelse med kampagnen, viser det sig, at næsten halvdelen af de adspurgte i mindre grad eller slet ikke tænker over hvilket betalingskort, der stiller dem bedst som forbruger, når de handler i en butik eller online.

Ifølge Louise Skjødsholm, der er specialkonsulent i finansielt forbrug ved Raadtilpenge.dk under Finanstilsynet, er det korrekt, at det er en god idé at bruge forskellige kort, fordi nogle kort giver fordele, der er fornuftige at trække på i bestemte situationer.

- Men man skal huske at veje det op og se på, hvad det er for nogle fordele, man kan opnå med det enkelte kort, sammenholdt med hvor meget man skal betale for det årligt, siger hun.

Det er særligt i nethandlen, hvor du betaler for varen, før du modtager den, at det kan være gavnligt at tænke over dit valg af kort.

Nogle typer af kort giver dig nemlig bedre mulighed for at få pengene tilbage, hvis eksempelvis webshoppen går konkurs i mellemtiden, så du ikke modtager varen, eller du modtager en kopivare eller den forkerte størrelse sko.

Forbrugerrådet Tænk har dog tidligere påpeget, at du typisk også betaler for de fordele, som følger med eksempelvis udenlandske betalingskort.

Ifølge organisationen er den bedste løsning for dig som forbruger derfor at have et Visa/Dankort, hvor du som udgangspunkt kan bruge dankort-delen ved køb i fysiske butikker og Visa-delen, når du handler online eller i andre butikker, hvor der går længere tid, før du får udleveret varen.

Derudover kan det være oplagt at tænke over, hvilket kort du bruger, når du bestiller rejser, flybilletter, hotelophold eller lignende for at sikre dækning, hvis noget bliver aflyst, eller du skal have returneret det fulde beløb.

- Men i situationer, hvor man handler i dagligvarebutikker og modtager sin vare med det samme, er det ikke på samme måde vigtigt at være dækket, så her kan man fint bruge dankortet, forklarer Louise Skjødsholm.

/ritzau fokus/

  • PLUS/PFS Evig klatgæld: Få økonomien på ret kurs
    Betalingskortene har forskellige funktioner og services såsom indbyggede rejseforsikringer, konkursforsikringer, saldokontrol og forskellige sikkerhedsfunktioner. Men kortene har også forskellige priser, oplyser Forbrugerrådet Tænk. (Arkivfoto) Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne