Annonce
Bolig og livsstil

Vegetarer blandt julegæsterne? Server dette lækre alternativ

Kogebogsforfatter Kirsten Skaarup har været vegetar i 50 år, og hun foretrækker at servere en hasselbackselleri til jul. Foto: www.kirstenskaarup.dk/Free

Du behøver ikke at lave en særskilt julemiddag, selv om der er vegetarer blandt gæsterne. Se her, hvad du nemt kan servere, så julestemningen rammer alle.

"Rør blot ikke ved min gamle jul", lyder den velkendte sætning i "Sikken Voldsom Trængsel og Alarm". Og der er jo næppe noget mere helligt end julebordet med flæskesteg, and, brun sovs, kartofler og rødkål.

Men mens indholdet af julemiddagen ikke har rørt på sig i årtier, er der altså kommet flere vegetarer rundt om bordene. Og du blegner måske lidt ved tanken om, hvad du så lige skal servere for din nye svigersøn eller -datter, som ikke spiser kød.

Heldigvis behøver du ikke at sammensætte to helt forskellige julemenuer. Du kan bare supplere klassikerne med et par lækre alternativer uden kød.

- Når man er samlet venner og familie, skal plantespiserne helst ikke skille sig for meget ud, siger Kirsten Skaarup, som er kogebogsforfatter og deler vegetariske opskrifter på kirstenskaarup.dk, og tilføjer:

- Det kan nemlig give gnidninger, og nogle føler sig angrebet - fordi de enten spiser kød eller spiser planter.

Og der er masser af muligheder. Kirsten Skaarup, som selv har været vegetar i 50 år, foreslår at lave hasselbackselleri, som minder lidt om en steg og smager rigtig godt.

- Hvis man laver en halv selleri, er der til fire personer. Men man kan jo også lave en hel, så der er til alle, der vil smage, siger Kirsten Skaarup og fortsætter:

- De fleste bliver virkelig overrasket over, hvor godt det er. Det er en god måde at udbrede det på, så man kan komme af med nogle af fordommene.

Sanne Venlov, som udvikler opskrifter og sammensætter grønne måltidskasser for Aarstiderne, fremhæver også helbagte grøntsager som et godt vegetarisk alternativ til julemiddagen.

- De præsenterer sig rigtig godt, og man får også fornemmelsen af at skære en skive, siger hun.

Hun tilslutter sig den helbagte selleri som et godt bud og foreslår ellers hasselbackgræskar af eksempelvis butternutsquash, som tilberedes på samme måde som hasselbackkartofler.

Du kan også servere en rødbede tarte tatin, som er en slags omvendt tærte.

- Det er normalt en kage med æbler, men den gør sig rigtig godt med rødbede. Det ser smukt ud og har masser af lækkerhed, fedme og umami. Det kan sagtens serveres med kartofler og rødkål til, siger Sanne Venlov.

- Man kan også lave confiterede svampe, de har masser af umami, som man kan savne i det grønne køkken. De har konsistens og masser af smag, tilføjer hun.

Derudover kan alle tage for sig af de hvide kartofler, brunede kartofler, gelé, surt og rødkål - men undlad i så fald at hælde andefedt over rødkålen.

Det er til gengæld nemt at glemme, at sovsen typisk ikke er vegetarisk. Den er lavet på stegesky fra anden eller flæskestegen.

Du kan dog sagtens lave en brun sovs, som er vegetarisk, fortæller Kirsten Skaarup.

Det gælder bare om at få masser af umami ind i sovsen - som du ellers ville få fra kødet. Det kan du gøre med blandt andet tørrede svampe, miso og tamari.

/ritzau fokus/

En selleri på cirka trekvart kilo kan blive til en lækker hasselbackselleri, som man kan skære skiver af, til fire personer. Foto: www.kirstenskaarup.dk/Free
  • SELLERI
    Kogebogsforfatter Kirsten Skaarup har været vegetar i 50 år, og hun foretrækker at servere en hasselbackselleri til jul. Foto: www.kirstenskaarup.dk/Free
  • SELLERIHASSELB
    En selleri på cirka trekvart kilo kan blive til en lækker hasselbackselleri, som man kan skære skiver af, til fire personer. Foto: www.kirstenskaarup.dk/Free
Annonce
Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annonce
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København