Annonce
Danmark redder liv

Livslinjen lyser op på Gåbense Strandvej

Gåbense har indsamlet midler til at opsætte hjertestarter på Gåbense Strandvej 61A. Foto: Claus Hansen

Bag initiativ står Færgegården, Gåbense Bådelaug og Gåbense

Beboerforening, der også i fællesskab står for den fremtidige drift.

GÅBENSE - Om aftenen, når man kører ind i Gåbense, så ser man det grønne lys skinne i mørket. Og så tænker man, at her er livslinjen i Gåbense.

Sådan lyder det fra Henning Aggerholm, når talen falder på den hjertestarter i en grøn og lysende boks, der fornylig kom op at hænge på Gåbense Strandvej 61A. Købt og betalt af lokale borgere.

- Tidligere ville der være langt til nærmeste hjertestarter, hvis nogen i Gåbense skulle få brug for hjælp. Så vi søgte Trygfonden om midler til en hjertestarter, men det gjorde også mange andre - og derfor fik vi afslag, fortæller Henning Aggerholm, Gåbense Beboerforening.

Så borgerne i området gik sammen om at indsamle de nødvendige midler, samlet set omkring 22.000 kroner, som indkøb og opsætning af hjertestarteren har kostet.

Mange lokale beboere har givet 500 eller 1.000 kroner og med stor støtte fra "Colourplus" og fra "Egelev Smedie" kunne hjertestarteren efter en proces på halvandet års tid for nylig indvies og overdrages til Gåbense Beboerforening.

Bag initiativet står Færgegården, Gåbense Bådelaug og Gåbense Beboerforening, der også i fællesskab står for den fremtidige drift.

Ydermere har Gåbense oprettet en klynge af førstehjælpere under tiltaget "Danmark Redder Liv", hvor 15 lokale borgere i Gåbense nu af Dansk Folkehjælp er blevet uddannet førstehjælpere og klar til at rykke ud.

Det at være en klynge under "Danmark Redder Liv" betyder, at førstehjælperne via en app på telefonen vil blive kontaktet af alarmcentralen, hvis der bliver ringet 112 omkring et formodet hjertestop inden for fem kilometers afstand.

De første tre, der reagerer på opkaldet, vil - efter anvisninger fra alarmcentralen - blive sendt til stedet og sendt efter hjertestarteren. Her kan de påbegynde hjertemassage, og om nødvendigt bruge hjertestarteren, indtil ambulancen når frem.

Henning Aggerholm, som er kontaktperson for Gåbense-klyngen, oplyser, at både klyngen og hjertestarteren er en stor tryghed for såvel de lokale beboere som for havnens brugere og de mange badegæster - og for vinterbaderne.

  • Gåbense har indsamlet midler til at opsætte hjertestarter på Gåbense Strandvej 61A. Foto: Claus Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer