Annonce
Debat

Femø – Hvor himlen kysser jorden

Tak for et godt arrangeret vælgermøde på Femø mandag d. 25.10. Tak Annelise og Niels for en udsøgt service og rundvisning på Femø.

Vi kan som kommune være stolte af det engagement, der findes på Femø, både hos kommunalt ansatte, iværksættere, frivillige, potentielle tilflyttere og fastboende. Bl.a. havnefogeden Christine, der er blæksprutte og vidensbank for sejlere og andre, der kommer til havnen / øen. Tak til alle de frivillige, der får det hele til at spille.

Lokallisten Lolland vil gerne tage initiativ til, at der i starten af den nye byrådsperiode, bliver lavet en visionsdag for vores øer. Vi har brug for at lytte til, hvad der er af ønsker og visioner for de enkelte øer. Vi mener, at der skal udlægges en økonomisk ramme, ud fra hvilken øen selv kan bestemme om pengene skal bruges til f.eks. buskørsel, projekter, kunst, renovering, arrangementer m.v.

Det er ingen hemmelighed, at Lokallisten Lolland ikke er fuldt ud tilfredse med Business Lolland Falster. Vi tænker, at de 10 millioner, godt kan anvendes anderledes. F.eks. til projekter på øer og i landdistrikter, og en administrativ service, som kunne være hjælp med at skrive fondsansøgninger.

Vi er vilde med koncept Æbleøerne, og vi tænker, at det kan samtænkes og udvikles sammen med natur 2000. Vi oplever en sejlerturismen i rivende udvikling, hvilket kræver, at vi fortsat udvikler havnene på Nordlolland og øerne til at imødekomme sejlerne tilstrømning og behov.

Tid er penge. Derfor vil vi gerne arbejde for, at færgen kan sejle hurtigere. Vi tror ikke på, at besparelsen på fuel, er en besparelse på den lange bane, da morteren ikke har godt af denne tilgang. Det betyder flere omposteringer til renovering, og dermed falder besparelsen til jorden. Ingen har regnet på, hvad det koster samfundet, at mange mennesker ”sejler i tomdrift” på havet.

En ø med mange ældre boliger, der kræver pleje og renovering, betyder også mange henvendelser til BYG & MILJØ. Det kan være godkendelse af allerede opførte tilbygninger, renovering samt ny- og tilbygninger. Vi tænker, at der bør etableres en mobil enhed under teknik & miljø. Der er brug for mindre bureaukrati i byggesager, der er brug en smidig og fleksibel tilgang, hvor man finder fornuftige og smidige løsninger. Tvivlsspørgsmål og indberetninger, der kan klares på stedet. Det vil give en hurtigere og mere smidig sagsbehandling. Færre mandetimer og minimering af omkostninger til sagsbehandling for borgeren.

Der skal ikke ske forringelser for øen. Ej heller på ældreområdet. Skulle en borger på plejehjem på Lolland, da synes vi godt om ideen med at samle Femøs borgere på det samme plejehjem på Lolland.

Femø rummer mange potentialer, og de skal med sund fornuft udnyttes bedst muligt. Har man et kommunalt job på øen, og der er et passende match til en borger, da bør Femø-borgeren komme i betragtning. Det tænker vi, vil være sund fornuft.

Jeg erfarede i.f.b. med besøget, at der er nedrevet en bygning, hvor kommune har tænkt sig at give tilladelse til at rejse en mobilmast. Placeringen ved siden af beboede parceller, giver ikke rigtig nogen mening. Derfor vil Lokallisten Lolland stille spørgsmål til denne proces. Vi vil arbejde for transparens af møderne i ø-kontaktudvalget, som vi mener skal finde sted både på øerne og rådhuset.

Lokallisten Lolland har tilsluttet sig budgettet og dermed en hel del investeringer på Havnen herunder toiletter. Vi ser frem til samarbejdet i den kommende periode, og ikke mindst visionsdagen.

#Lokallistenlolland

Linda Sommer, Lokallisten Lolland, KV2021, RV2021

Klostergade 14, 4930 Maribo

Annonce
Annonce
Annonce
Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag