Der bliver rigeligt brug for de op mod 70.000, regeringen vil have ud i beskæftigelse med en efterlønsreform.
Når der er flere, der vil og kan arbejde, bliver der også job til dem - i hvert fald hen ad vejen.
Derfor er det ikke noget problem, at regeringen vil skaffe op mod 70.000 flere i beskæftigelse frem mod 2020 ved at ændre på efterlønnen for de 45-58-årige, mens den afskaffes for alle under 45 år.
Det siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
- Al erfaring viser, at når arbejdsstyrken bliver større, stiger beskæftigelsen også efter en tilpasningstid. Man skal ikke negligere denne tilpasningstid, men det ville være absurd, hvis den skulle forhindre reformer, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Overvismanden illustrerer økonomiens tilpasningsevne med et andet eksempel:
- Siden Anden Verdenskrig er arbejdsstyrken vokset med 800.000 personer. Der er næsten en million flere, der ønsker at arbejde. Hvis beskæftigelsen ikke var gået op, skulle vi have en million arbejdsløse.
- Det har vi ikke, fordi økonomiens tilpasningsmekanismer er sådan, at når der kommer flere ud, der gerne vil have arbejde, bliver der også flere job, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er økonomiprofessor ved Københavns Universitet.
Overvismanden forudser, at der blive rigelig brug for de ekstra hænder, som en afskaffelse af efterlønnen vil give.
- Det kommer i en fase, hvor arbejdsstyrken falder som følge af den demografiske udvikling. Efterlønnen vil gradvist blive udfaset, og det betyder, at arbejdsstyrken ikke vil falde helt så meget alligevel eller udvikle sig fladt.
- Det gør det nemmere at absorbere den ekstra arbejdskraft, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Skal regeringen nå sit mål med op mod 70.000 flere i beskæftigelse over de næste 10 år, vil det ifølge overvismanden betyde, at efterlønnen frem mod 2020 skal beskæres med mellem 2,5 og tre år.
/ritzau/