Annonce
Erhverv

Danmarks sidste fem posthuse kan snart forsvinde

Nakskovs tidligere posthus. Arkivfoto Foto: Jan Knudsen

Det klassiske posthus kan snart være historie i Danmark, hvor Post Danmark nu kun driver fem posthuse.

Når årets sidste julepakker er sendt af sted i de seneste dage, så er det sandsynligvis sket ved en postskranke i et supermarked, tankstation eller kiosk. Med kun fem tilbage er de klassiske posthuse blevet en sjældenhed i Danmark.

Posthusene er lukket og flyttet ind i butikkerne, fordi kundernes behov har ændret sig, lyder det fra Post Danmark.

- Danskerne bruger i dag oftest posthuse til at hente pakker. Når vi lægger posthuset i et supermarked, så kan man typisk hente sin pakke fra klokken 08 om morgenen til klokken 20 om aftenen.

- Det betyder meget længere åbningstid, end vi selv har kunnet tilbyde, og åbent både lørdag og søndag, Morten O. Nielsen, kommunikationschef i Post Danmark.

I løbet af de seneste fem år er Post Danmark gået fra at drive knap 100 posthuse til nu kun fem, som alle ligger i Hovedstadsområdet. I 2015 er 16 posthuse lukket. Det samme kan ske for de sidste fem, hvis muligheden opstår.

- Det er ikke noget mål i sig selv for os at have posthuse i egen drift. Vores mål er at give kunderne den bedste tilgængelighed, siger Morten O. Nielsen.

Siden 2010 er antallet af posthuse i ekstern drift - altså postskranker hos supermarkeder, tankstationer eller kiosker - gået fra 627 postbutikker i 2010 til omkring 1115 postbutikker i år.

Samtidig er antallet af selvbetjente pakkebokse steget fra 100 til 475.

Ifølge Morten O. Nielsen har der gennem tiden været reaktioner på lukningen af posthuse.

- Men vores undersøgelser viser, at kundernes tilfredshed i et område stiger betydeligt, når det er gjort, siger han.

Når et posthus er lukket for at rykke ind i en butik, er det sket efter loven om virksomhedsoverdragelse, og en del af postmedarbejderne er derfor flyttet med.

For medarbejdere har omstillingen været stor, fortæller Eigil Johannesen, fællestillidsrepræsentant for HK'erne i Post Danmark.

- Det er klart, at når man går fra at være medarbejder på et posthus til at være medarbejder i en butik med andre forretningsområder som grønt, kiosk og så videre, så kræver det selvfølgelig tilvænning, siger Eigil Johannesen.

Ifølge Eigil Johannesen er omkring 200-300 medarbejdere blevet afskediget efter lukning af posthuse i løbet af de seneste ti år. Andre har taget imod frivillig fratrædelse eller er gået på pension.

* Landets sidste fem klassiske posthuse ligger alle i Hovedstadsområdet - på Frederiksberg, København City, Charlottenlund, Rødovre og på Østerbro.

* Udviklingen mod færre klassiske posthuse og flere steder, hvor der kan hentes pakker, har været mange år undervejs, men har taget fart de seneste fem år.

* I 2010 drev Post Danmark 96 posthuse selv, mens der 627 steder rundt om i landet var flyttet en postskranke ind hos supermarkeder, tankstationer eller kiosker. Det gav i alt 723 posthuse.

* I 2014 var antallet af klassiske posthuse røget ned på 21, mens antallet af posthuse drevet af eksterne partnere var kommet op på 921.

* Mens Post Danmark nu kun driver fem klassiske posthuse, så er der nu omkring 1115 postbutikker over hele landet.

* Samtidig er antallet af antallet af selvbetjente pakkebokse steget fra cirka 100 i 2010 til 475 i 2015.

* Udviklingen sker, fordi brevmængderne falder drastisk herhjemme, mens for eksempel nethandlen har fået pakkemængden til at stige markant.

* Ifølge det seneste regnskab fra Post Nord, som ejer Post Danmark, er brevmængderne i årets første ni måneder faldet med 18 procent i Danmark. Det betyder, at der nu kun er 18 procent af A-brevmængderne tilbage i forhold til rekordniveauet i 1999.

Kilder: Post Danmark

  • Nakskovs tidligere posthus. Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Annonce
Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune advarer efter cyberangreb: Cirka 1400 borgeres data kan være lækket

Lolland

Fra VM i Qatar til Maribo: Du får et bedre og mere lykkeligt liv

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Nykøbing

Evakuerede beboere: Brand brød ud i lejlighed

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Samfund

Aggressiv modreaktion: - Det ligner en grim skilsmisse

Lokal nyt

Taget på fersk gerning: Forsøgte at liste ud af supermarkedet

112

Kørte 175 km/t i 90-zone

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Trafik

Efter stort tog-kaos: Opløftende melding fra DSB

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen kan forklare det: Dinosaur forsvundet på vej til Knuthenborg

Politik

Fik nej til nyt partinavn

112

Ung mand hjalp Islamisk Stat og straffes med fire år

Indland

Kronprins Christian er blevet student

112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen