Annonce
Erhverv

Danske arkitekter skal tegne nyt milliarddyrt norsk museum

Koncerthuset Harpa i Reykjavik, Island, er blot en af de kulturbygninger, som arkitektfirmaet Henning Larsen står bag. Firmaet har netop vundet en konkurrence i Norge om at tegne et museum i Tromsø. Foto: Stoyan Nenov/arkiv/Reuters

Arkitektfirmaet Henning Larsen, der blandt andet står bag Moesgaard Museum, skal tegne stort museum i Norge.

Det danske arkitektfirma Henning Larsen skal tegne et stort museum i den nordnorske by Tromsø til en værdi af knap 1,2 milliarder danske kroner.

Det sker, efter at firmaet har vundet en konkurrence i Norge. Kontrakten er vundet i samarbejde med lokale Borealis Arkitekter.

Henning Larsen står blandt andet bag prisvindende bygninger som Moesgaard Museum i Aarhus, Umeå Kunstmuseum i Sverige og koncerthuset Harpa i Reykjavik, Island.

Netop den store erfaring med kulturelle byggerier har vejet tungt, da vinderne skulle findes, oplyser bygherredirektør i Statsbygg Synnøve Lyssand Sandberg.

- Vi har primært ledt efter nogen, som har ledet og koordineret store og komplekse projekter med samme funktioner som museet i Tromsø skal have, og som kan tage disse erfaringer med sig i projektet.

- Derudover har erfaring med skitsering og projektering af kulturbyggerier vejet tungt. På disse punkter var vindergruppen klart bedst, siger hun i en pressemeddelelse.

Museet bygges i tilknytning til byens universitet, der fokuserer på den arktiske natur og kultur. Det skal ud over at udstille også formidle samlinger fra universitets forskning.

Arkitekterne har ikke fremlagt nogen tegninger, og konkurrencen er vundet på deres kulturreferencer, samarbejdspartnere og tilbud på pris.

Tegnearbejdet går i gang, når Henning Larsen blandt andet har foretaget undersøgelser af vind- og solforhold.

Det skal sikre, at bygningen skærmer for den værste vind og udnytter soltimerne optimalt.

Ifølge Kasper Kyndesen, der er partner og ansvarlig for Henning Larsens aktiviteter i Norge, er målet at skabe en bygning, der bidrager til udviklingen af byens havnefront.

- Vi ved, fra vores arbejde med revitalisering af havnenære arealer i hele Europa, at det har stor effekt at få knyttet mennesker, byen og vandet tættere sammen.

- Vi ser et kæmpe potentiale i de blandede funktioner og brugere, som Universitetsmuseet skal huse, siger han i en pressemeddelelse.

Bygningen bliver maksimalt 19.700 kvadratmeter stor, hvilket svarer til cirka 2,75 fodboldbaner.

Ud over arkitektfirmaerne er også SLA, Cowi og Expology, som er specialister i udstillingsdesign, med på holdet, der skal designe museet.

Arkitektfirmaet Henning Larsen kom første gang til Norge i forbindelse med opførelsen af Trondheim Universitet i 1968.

  • Koncerthuset Harpa i Reykjavik
    Koncerthuset Harpa i Reykjavik, Island, er blot en af de kulturbygninger, som arkitektfirmaet Henning Larsen står bag. Firmaet har netop vundet en konkurrence i Norge om at tegne et museum i Tromsø. Foto: Stoyan Nenov/arkiv/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Efter tre års kamp: Byen får sin købmand tilbage

Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Yngre læge tiltalt for seksuelle overgreb på sine døtre

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Indland

To personer fundet døde i sø

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte