Nye tal for forbrugerkreditten understreger, at der ikke er forbrugsfest i dansk økonomi, vurderer økonom.
Forbrugerkreditten, der er forbrugslån uden om almindelige banker og realkredit, faldt med en procent i første kvartal af 2015, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Selv om faldet ikke lyder af meget, understreger det, at vi stadig ikke er inde i noget, der kan kaldes et kraftigt forbrugsopsving, vurderer privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank.
- Modsat hvad man måske skulle tro, så er forbrugslån i butikker og på kreditkort nemlig ikke noget, vi især bruger i kriser.
- De hurtige lån er i sig selv en form for forbrug. De er ofte dyre, men det går hurtigt, lyder det fra Las Olsen i en skriftlig kommentar.
Det er især gælden via benzinkort, der trækker ned i første kvartal. Til gengæld steg de såkaldte blankolån, som er lån optaget uden at stille sikkerhed.
Men stigningen var på beskedne 0,4 procent, så heller ikke det tal kan bruges som tegn på kraftig vækst i forbruget, påpeger Las Olsen.
- Tallene er inklusiv de såkaldte kviklån - de ekstremt dyre smålån, man kan optage via hjemmesider og sms, og hvor den årlige rente kan være flere tusind procent.
- Man kan ikke se, hvor store de er, men de udgør kun en lille del af den samlede forbrugerkredit, forklarer privatøkonomen.
Det samlede forbrugerkredit faldt ved udgangen af første kvartal til 19,6 milliarder kroner, viser tallene fra Danmarks Statistik.
Til sammenligning udgjorde bankernes udlån til forbrugerkredit til husholdninger 97 milliarder kroner, mens de samlede udlån til husholdninger udgjorde 430 milliarder kroner for bankerne ved udgangen af marts 2015.