Annonce
Erhverv

DI:bedre vilkår for virksomhederne

Foto: Arkivfoto: Per Houby

Både i Guldborgsund og Lolland kommune ønsker Dansk Industri bedre vilkår for virksomhederne.

Det er blevet mere attraktivt at drive virksomhed i Guldborgsund kommune det seneste år. Men Lolland er stadig mere populær blandt virksomhederne. Det viser DI's landsdækkende undersøgelse af erhvervsklimaet i de danske kommuner, skriver Dansk Industri i en pressemeddelelse.

Guldborgsund kommune er placeret som nr. 74 på listen ud af i alt 96 kommuner, en fremgang på 15 pladser i forhold til sidste års undersøgelse. Lolland kommune ligger nummer 48 - det er en tilbagegang på 18 pladser.

Virksomhederne i begge kommuner har oplevet en fremgang, når det gælder sagsbehandlingen på kommunekontoret. Behandlingen af miljø-, bygge- og sygedagpengesager er blevet hurtigere og mere effektiv, skriver dansk Industri.

- En god og hurtig sagsbehandling gør virksomhederne trygge og i stand til at agere hurtigt, når der for eksempel er behov for at udvide eller ændre produktionen. Derfor vil vi gerne kvittere for fremgangen, men der er stadig plads til forbedring. Selv om de er gået frem siden sidste år, er der lang vej til en placering blandt de bedste kommuner, siger formand for DI Lolland-Falster, adm. direktør Allan Holstener Schmidt fra A. Schillers Maskinfabrik A/S i pressemeddelesen.

Virksomhederne på Lolland-Falster bedømmer også den fysiske planlægning bedre, altså adgangen til velegnede erhvervsgrunde og den lokale planlægning. Lolland kommune vurderes i undersøgelsen så positivt på det punkt, at den er Danmarks 17. bedste i kategorien fysisk planlægning.

Til gengæld er der ifølge undersøgelsen plads til forbedring i Guldborgsund, når det gælder de overordnede rammer, kommunen byder virksomhederne, altså de faktorer der kan måles direkte som for eksempel udviklingen i afgifter, beskæftigelse, skat og uddannelsesniveau. På det punkt er Guldborgsund kommune placeret som nr. 95.

- Gode rammer at operere indenfor er alfa og omega for erhvervslivet. Det er afgørende, når vi skal trække nye virksomheder til kommunen, siger formand for DI Lolland-Falster, adm. direktør Allan Holstener Schmidt.

Virksomhederne i begge kommuner mener også, at kommunerne bør prioritere infrastrukturen, altså de kommunale veje og den kommunale offentlige trafik højest de kommende år, lige som kommunernes image bør opprioriteres.

  • Foto: Arkivfoto: Per Houby
Annonce
Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Guldborgsund

Lokal butikschef nomineret: Oliver kan vinde stor pris

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
112

Kørte 160 km/t i 90-zone

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition

Sport

Danmark spillede uafgjort igen

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

Guldborgsund

Lokal guldsmed død: Det skal der ske med butikken nu

Guldborgsund

Scandlines-ansatte slipper for skat

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?