Annonce
Erhverv

Efterspørgsel på containerfragt giver rekordoverskud hos Mærsk

Mærsk, der tjener penge på at fragte containere, har tjent markant flere penge i første kvartal af 2021. (Arkivfoto) Foto: Jason Redmond/Reuters

Mærsk har i første kvartal af 2021 tjent 16,8 milliarder kroner. Det er en 13-dobling i forhold til i fjor.

Under coronapandemien har danske Mærsk oplevet en ekstra stor efterspørgsel på fragt af containere på verdenshavene.

Det har i første kvartal 2021 bidraget til at give stor vækst i såvel omsætning som indtjening. Det viser containerrederiets regnskab for perioden.

Overskuddet lander på 16,8 milliarder kroner. Det er en 13-dobling i forhold til året før, hvor overskuddet lød på 1,3 milliarder kroner.

Ifølge Mærsk er overskuddet det største, som selskabet nogensinde har tjent i et enkelt kvartal. Det har faktisk været tæt på at overgå hele sidste års overskud, der lød på 17,9 milliarder kroner.

Med til at give den store stigning er en vækst i omsætningen på 30 procent til 77 milliarder kroner. Væksten kommer især fra Ocean-forretningen, der dækker over aktiviteterne med fragt af containere til havs.

- A.P. Møller - Mærsk kom exceptionelt godt ud af første kvartal 2021 med et rekordresultat, siger Søren Skou, der er administrerende direktør i Mærsk, i en kommentar til regnskabet.

- Den høje vækst og indtjening var drevet af solid fremgang på tværs af Ocean, logistik og havneforretningen. Høj efterspørgsel førte til flaskehalsproblemer og mangel på containere og kapacitet, hvilket sendte fragtraterne i vejret.

Fragtraterne siger noget om, hvor mange penge Mærsk får for at sejle med containere for sine kunder. Jo højere fragtraterne er, jo mere bliver Mærsk altså betalt.

Tidligere har Mærsk kunnet fortælle, at de gennemsnitlige fragtrater har været 35 procent højere i første kvartal i år end sidste år.

Blandt andet på grund af rekordoverskuddet har Mærsk valgt at fremskynde et eksisterende aktietilbagekøbsprogram på op til ti milliarder kroner.

Derudover igangsættes der et yderligere aktietilbagekøbsprogram på op til 31 milliarder kroner. Det program begynder, når det eksisterende er afsluttet.

Når selskaber tilbagekøber aktier, er det en måde at belønne investorerne. En anden måde at gøre det på er ved at udbetale udbytter.

Link til regnskab
  • Efterspørgsel på containerfragt øger Mærsks overskud
    Mærsk, der tjener penge på at fragte containere, har tjent markant flere penge i første kvartal af 2021. (Arkivfoto) Foto: Jason Redmond/Reuters
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer