Forud for coronakrise: Største offentlige overskud siden 2007

I en ellers svær tid er der kommet gode nyheder for den danske økonomi.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der sidste år var et overskud på de offentlige finanser på 85 milliarder kroner. Det er det største overskud siden 2007.

Tallet er rigtig god læsning og viser, at dansk økonomi har de nødvendige muskler til at imødegå coronakrisen. Det vurderer cheføkonom Tore Stramer fra erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv.

- Den offentlige økonomi er simpelthen kernesund, og der er ingen nævneværdig nettogæld i øjeblikket, skriver Tore Stramer i en kommentar.

På grund af coronakrisen har regeringen lavet flere hjælpepakker, der skal holde hånden under erhvervslivet og de mange arbejdspladser.

Ifølge Tore Stramer viser sidste års overskud, at politikerne ikke har grund til at være gældsforskrækkede i den nuværende coronasituation.

- På nuværende tidspunkt har hjælpepakkerne nået et niveau på cirka 100 milliarder kroner, hvilket er et anskueligt beløb for staten.

- Der er dertil fint plads i den offentlige økonomi til at øge hjælpepakkerne yderligere, skriver cheføkonomen.

Samme vurdering har cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos. Han mener, at de offentlige finanser kan håndtere nedturen, hvis den ikke bliver langvarig.

- Den offentlige nettoformue er positiv, og på lang sigt er der overholdbarhed på de offentlige finanser på 23 milliarder kroner.

- Derfor kan de offentlige finanser håndtere en betydelig engangsbelastning, skriver Mads Lundby Hansen i en kommentar.

Sidste års store overskud skyldes især de gennemgående stigninger, der var på aktiemarkedet.

De løftede statens indtægter fra skat på pensionsafkast til 63 milliarder kroner. Det var en stigning på 49 milliarder kroner i forhold til året før.

Samtidig med at de offentlige indtægter voksede sidste år, steg også de offentlige udgifter.

Blandt andet steg udgifterne til sociale ydelser med ti milliarder kroner i forhold til året før, så de samlet udgjorde 366 milliarder kroner. Stigningen skyldes primært, at udgifterne til pensioner steg med otte milliarder kroner.

Derudover steg udgifterne til arbejdsløshedsrelaterede ydelser svagt, og det samme var tilfældet for andre ydelser som blandt andet SU, boligsikring og boligydelse.