Annonce
Erhverv

Forud for coronakrise: Største offentlige overskud siden 2007

Pengene væltede ind på de offentlige finanser sidste år, hvor indtægter fra skat på pensionsafkast var med til at give det største overskud siden 2007. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Ifølge økonom har staten råd til endnu større hjælpepakker til at komme bedst muligt igennem coronakrisen.

I en ellers svær tid er der kommet gode nyheder for den danske økonomi.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der sidste år var et overskud på de offentlige finanser på 85 milliarder kroner. Det er det største overskud siden 2007.

Tallet er rigtig god læsning og viser, at dansk økonomi har de nødvendige muskler til at imødegå coronakrisen. Det vurderer cheføkonom Tore Stramer fra erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv.

- Den offentlige økonomi er simpelthen kernesund, og der er ingen nævneværdig nettogæld i øjeblikket, skriver Tore Stramer i en kommentar.

På grund af coronakrisen har regeringen lavet flere hjælpepakker, der skal holde hånden under erhvervslivet og de mange arbejdspladser.

Ifølge Tore Stramer viser sidste års overskud, at politikerne ikke har grund til at være gældsforskrækkede i den nuværende coronasituation.

- På nuværende tidspunkt har hjælpepakkerne nået et niveau på cirka 100 milliarder kroner, hvilket er et anskueligt beløb for staten.

- Der er dertil fint plads i den offentlige økonomi til at øge hjælpepakkerne yderligere, skriver cheføkonomen.

Samme vurdering har cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos. Han mener, at de offentlige finanser kan håndtere nedturen, hvis den ikke bliver langvarig.

- Den offentlige nettoformue er positiv, og på lang sigt er der overholdbarhed på de offentlige finanser på 23 milliarder kroner.

- Derfor kan de offentlige finanser håndtere en betydelig engangsbelastning, skriver Mads Lundby Hansen i en kommentar.

Sidste års store overskud skyldes især de gennemgående stigninger, der var på aktiemarkedet.

De løftede statens indtægter fra skat på pensionsafkast til 63 milliarder kroner. Det var en stigning på 49 milliarder kroner i forhold til året før.

Samtidig med at de offentlige indtægter voksede sidste år, steg også de offentlige udgifter.

Blandt andet steg udgifterne til sociale ydelser med ti milliarder kroner i forhold til året før, så de samlet udgjorde 366 milliarder kroner. Stigningen skyldes primært, at udgifterne til pensioner steg med otte milliarder kroner.

Derudover steg udgifterne til arbejdsløshedsrelaterede ydelser svagt, og det samme var tilfældet for andre ydelser som blandt andet SU, boligsikring og boligydelse.

Link til opgørelse fra Danmarks Statistik
  • PLUS Rekordmange unge holder øje med pensionen
    Pengene væltede ind på de offentlige finanser sidste år, hvor indtægter fra skat på pensionsafkast var med til at give det største overskud siden 2007. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Efter tre års kamp: Byen får sin købmand tilbage

Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Yngre læge tiltalt for seksuelle overgreb på sine døtre

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Indland

To personer fundet døde i sø

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte