Høje jordpriser og dyre gårde får landmænd til at leje

Stadigt flere især yngre landmænd kører på lejekontrakt frem for at have foden under eget bord.

Omkring 36 procent af landbrugsjorden er i dag forpagtet fra andre. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik og Seges, Landbrug & Fødevarers videnscenter.

Det er en stigning fra 480.000 hektar i 1982 til 940.000 hektar i 2015. Samtidig anvendes forpagtning på halvdelen af de danske landbrug, oplyser erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser fra Seges.

- Forpagtning er en nødvendighed for især yngre landmænd, fordi jordpriserne er ganske høje for dem. De færreste kan låne de 30-40 millioner, det koster at etablere sig som landmand i dag.

- Det koster omkring 150.000 kroner at købe én hektar landbrugsjord. Men man kan forpagte en hektar for få tusinde kroner per hektar, som dog så skal betales hvert år, siger han.

Det er især de store samt nye landmænd, der lejer jord. Udlejerne er typisk ældre landmænd, der vil afvikle eller trappe ned uden at ville eller kunne sælge til de nuværende priser. Samt hobbylandmænd med et byerhverv uden overskud til at drive landbrug.

Landmand Thomas Klausen er en af de yngre landmænd, der på en tiårig kontrakt har forpagtet rub og stub fra staldene til de 140 hektar på den svinefarm, han driver ved Vildbjerg vest for Herning.

- Skal man købe en mellemstor gård til 30 millioner kroner, skal man selv have to-tre millioner kroner, før banken gider se på det. Så det her var en måde at komme i gang og få vist banken, hvad man kan.

- Går det ikke, er der en overskuelig vej ud igen. Men på sigt håber jeg at købe gården, siger han.

Jordpriserne faldt med 40 procent under finanskrisen, og faldet har betydet mindre jord til salg, siger Klaus Kaiser.

- Mange ældre landmænd har hele deres opsparing til pensionen i bedriften. Andre har på et tidspunkt købt dyr jord. Begge grupper venter med at sælge i håb om, at priserne stiger igen.