Kendt chokolade-virksomhed åbner lokal butik
Spangsberg Chokolade rykker ind med en pop-up-butik hos møbelforretningen My Home her i Guldborgsundcentret på torsdag. Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Spangsberg Chokolade kommer til Guldborgsundcentret.
Virksomheden Spangsberg Chokolade A/S, der - som navnet antyder - blandt andet sælger chokoladeprodukter - kommer til Sydhavsøerne.
Spangsberg oplyser i en pressemeddelelse, at man snart åbner en pop-up-butik i møbelforretningen My Home i Guldborgsundcentret ved Nykøbing.
My Home-kæden lukker i løbet af næste år alle sine butikker i Danmark, men inden da har Spangsberg fået lov at låne lidt plads i nogle af dem til deres pop-up-butikker, og det gælder altså også forretningen i Guldborgsundcentret.
En del af forklaringen på, at Guldborgsundcentret er valgt, skal findes i, at chokolade-virksomhedens nærmeste fabriksudsalg for folk på Lolland-Falster ligger i Næstved.
- Vi får jævnligt henvendelser fra folk forskellige steder i landet, som spørger, hvorfor vi ikke har nogen butik i deres område. Derfor har vi udvalgt nogle My Home-butikker i områder, hvor der er god efterspørgsel, og som ligger langt fra vores øvrige fabriksudsalg, forklarer marketingchef hos Spangsberg Chokolade, Kristine Schultz.
Pop-up-butikken hos My Home i Guldborgsundcentret åbner på torsdag, 17. oktober, og vil holde åbent dagligt resten af året.
Kristine Schultz lægger ikke skjul på, at pop-up-butikken også skal bruges til at undersøge, om der er potentiale til at etablere en mere permanent Spangsberg-butik på Lolland-Falster på et senere tidspunkt.
- Det er en god mulighed for os. Det er en begrænset periode, og da vi gør det sammen med en eksisterende butik, skal vi bare ned og sætte varer og skilte op, fortæller hun.
My Home-butikken ventes at lukke i løbet af februar næste år.
Læs også:
Den store møbelbutik lukker: Snart starter ophørsudsalget
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde